|
Læs mere på www.videndanmark.dk |
|
Danskernes kompetencer skal kortlægges og sammenlignes med 28 lande Voksnes kompetencer på arbejdsmarkedet og i fritiden skal kortlægges og sammenlignes med voksnes kompetencer i 28 andre lande. Formålet er at kunne målrette indsatsen for voksen- og efteruddannelse. Læs mere. Læring kan blive billigere ved at styrke ledelsen af uddannelse Mere styr på egne behov, kontrol med kvalitet og nye tilbud fra leverandører kan sænke omkostningerne til efteruddannelse betydeligt. Læs mere. Danfoss skyder millioner i innovation Trods nedgang satser industrigiganten hårdt på udvikling af nye produkter i Danfoss Ventures. Det skal give bonus på sigt, men betyder indtil videre kun flere røde tal. Læs mere. Teamwork kvæler de fede idéer Ofte hæmmer teamwork mere end det gavner, når der skal brainstormes og idéudvikles. Se, hvordan teamet kan arbejde effektivt. Læs mere. Nettet er fremtidens videnbase for alle Alle skal have adgang til al grundviden – og her Wikipedia et godt redskab, mener USA-professor i elektronisk læring. Læs mere. The Next Wave of Open Innovation How InnoCentive aims to exploit sophisticated technology and networking capabilities to connect problems with their potential solvers. Læs mere. How Personal Knowledge Management does make sense for me!! BLOG: fredzinny skriver om, hvordan Personal Knowledge Management bliver vigtigere og kan praktiseres. Læs mere. Åbne kontorer bedst til teamwork Store fælleskontorer uden vægge er et stridsæble, for de kan være et helvede for tekstforfatteren, men guld for idéudvikleren. Tjek fortroligheden, skån koncentrationen, spørg medarbejderen og byg begge dele, lyder nogle af eksperternes råd. Læs mere. Search Engine Wars: Google Aims for Social Search, as Microsoft Chases It With Bing Speaking in Japan yesterday, a Google spokesman confirmed that the giant search-engine company wants to offer social-networking style search results. It's Google's latest tweak, and it comes as Microsoft launches its rival Bing search engine. Læs mere. Innovation lige til at gå til Innovation kommer ikke af sig selv, men kræver både en vis portion mod og ikke mindst adgang til viden om, hvordan man gør. Læs mere. Innovation på skoleskemaet Den danske folkeskole og ungdomsuddannelserne er deltagere i et nyt projekt, der har til formål at fremtidssikre det danske uddannelsesvæsen. Læs mere.
|
|
Flere arrangementer og |

|
VidenDanmark |
|
Nyhedsbrev juni/1 2009 |
|
8.6.2009 |

|
Leverandører har mulighed for at præsentere deres systemer på VidenDanmarks videnportal, gennem annoncering i nyhedsbrevet, deltagelse i Viden System Forum samt ved udstilling på netværkets konferencer. Prisen er 2280 kr. pr. år. Læs mere om leverandørmedlemskab Leverandørmedlemmer i VidenDanmark: |


|
VidenDanmark et netværk for dig, der arbejder professionelt med innovation, videndeling og læring - i private og offentlige virksomheder/organisationer. |
|
VidenDanmarks bestyrelse
Charlotte Winther, Novo Nordisk Karsten Stryger, Freelance konsulent Jens Brogaard, Kromann Reumert Calle Gade Lauritzen, SiriusIT |
|
Administration VidenDanmark |
|
Af Bent Schou “Hvorfor er det akademiske altid den eneste måde at gøre tingene på? Hvorfor er teori den eneste måde at lære på?” spørger Lars Olsen provokerende ved et debatmøde arrangeret af Politiken for nylig. Lars Olsen er journalist og forfatter og har i flere bøger advaret mod aktuelle tendenser i vidensamfundet, der favoriserer akademiske færdigheder og øger uligheden. Udgangspunktet for debatmødet hos Politiken var to eksempler. At sygeplejersker under uddannelsen lærer om teorier af Jürgen Habermas og Immanuel Kant. Og at gymnasieelever stilles overfor krav om anvendelse af videnskabsteori og -metode i deres projekter. Nogen mener det er nødvendigt, f.eks. gymnasierektor Mogens Hansen. “Vi bliver nødt til at forberede de studerende på, at de i fremtidens vidensamfund hele tiden skal tilegne sig ny viden”. Og han bakkes op af Lars Qvortrup, dekan ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole: “På alle niveauer bliver medarbejdere nødt til at tænke abstrakt og forholde sig til teoretiske overvejelser”. Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder ved AKF, fremhæver i stedet den praktiske viden. “Megen viden ligger gemt i håndværket og kan derfor bedst læres gennem praktisk erfaring”. Og han siger klart, at ” Immanuel Kants syn på livet. Det er ikke relevant for sygeplejerskestuderende”. Og en repræsentant for gymnasieleverne siger, at “kun de elever, hvis forældre har en akademisk uddannelse, formår at opfylde disse krav”. Debatten rækker dybt ind i vores forståelse af viden og af vidensamfundet. Hvilken viden er vigtigst - den tavse viden, som er dybt forankret i erfaring, krop og praktisk arbejde, eller den eksplicitte viden, som er formaliseret og struktureret, oftest fremkommet vha. metoder og teori? Og betyder vidensamfundet en fortsat vækst i de gamle videninstitutioners (forskning og uddannelse) monopol på at definere, hvad der er viden? Jeg tror vi har brug for at se på problemstillingen med nye øjne. Industrisamfundet var jo netop karakteriseret ved en skarp opdeling mellem den teorisk funderede (boglige) viden og den praktiske viden Skellet gennemsyrer samfundet, hvor videninstitutionerne næsten har monopol på viden, og virksomhederne, hvor viden især håndteres i forsknings- og udviklingsafdelinger samt i særlige støtte- og stabsfunktioner. I vidensamfundet sker der gradvis en opløsning af grænserne, således at det bliver sammenhængen mellem teoretisk og praktisk viden, der bliver interessant. Innovation betyder i dag f.eks. samspil mellem teoretisk viden - og praktiske eksperimenter. Og der stilles hele tiden krav om samarbejde mellem forskning og virksomheder. Videndeling er ikke noget, der er forbeholdt de teoretisk skolede. Og vi skal alle sammen lære - i det daglige arbejde - hele livet, læring sker når viden anvendes. Alle grupper af medarbejdere vil opleve et større fokus på viden - i deres arbejde (og i fritiden). Eksempelvis sygeplejersker og hjemmehjælpere. Det kan virke fremmed i en verden af “varme hænder” - men ikke desto mindre er kravet, at vi ikke kun skal lære af vores egne fejl - men også af andres. Og det kræver arbejde med viden. Det kræver evidensbaseret sygepleje og det kræver mere planlægning og opsamling af resultater/erfaringer i hjemmeplejen. Tilsvarende vil uddannelse og forskning forhåbentlig i stigende grad blive befrugtet med praktiske erfaringer og lidt større fokus på anvendelse og værdiskabelse. Også her virker kravene fremmede - som utidig indblanding. I vidensamfundet vil mange medarbejdergrupper opleve større krav til systematisk videnarbejde (akademisering) mens andre vil opleve at blive trukket ned fra videnskabens hellige tinder. Ingen skal vide sig sikker. Vidensamfundet vil få betydning for os alle. |




|
Luk hellere Af Karsten Stryger, VidenDanmark
I de sidste ti år har truslen om en snarlig lukning hængt over hovedet på Lindøværftet, men indtil videre har Hr. Møller holdt hånden over det gamle værft. Skibsværfter i Danmark er fortid, det er for dyrt at have svejsere gående rundt til danske lønninger, og det er ikke noget nyt at man har kunnet bygge skibe i Asien langt billigere. I nogle år har Danmark kunnet bryste sig af at bygge skibe i bedre kvalitet, men det bliver ikke ved med at gå. På samme måde som det gik i bil, motorcykel og elektronikbranchen, vil kvaliteten stige indtil produkterne er fuldt på højde med tilsvarende europæiske. Derfor burde fagforbund, ledelser, kommuner og regioner se deres store industrivirksomheder an. og gå i gang med at finde ud af hvad de skal bruge området og medarbejderne til når fabrikken lukker – ikke hvis, men når den lukker. Lindøværftet kan sagtens lukke i morgen, og om det bliver en katastrofe, eller startskuddet til 20 nye virksomheder står åbent. I et valgår burde lokalpolitikerne stå på nakken af hinanden for at komme af med deres visioner til at sikre de mange arbejdspladser på Lindøværftets område, men det ender nok med at der ikke sker noget før det er lukket. For de fleste industrivirksomheder er det nemmere at lukke en afdeling, en fabrik eller en division, end det er at bygge noget nyt op i stedet. Det drejer sig ikke blot om at skabe et tilsvarende antal arbejdspladser, men at finde ud af hvad man vil bruge området og medarbejderne til. I Nakskov lavede de området om til vindmølleproduktion, og hvem kunne vide at det pludselig ville blive en dårlig idé. Helsingør er ved at skabe et kreativt område for små nystartede virksomheder. Hvem mon har skabt de mest blivende arbejdspladser – Nakskov eller Helsingør? I filmen ”De frigjorte” – reagerer Leif Sylvester og Erik Clausens karakterer vidt forskelligt på lukningen af fabrikken. Viggo sætter sig hjem i sofaen og har ondt af sig selv, og Iversen skaffer sig adgang til sin tidligere arbejdsplads for at lave samfundshjælpere, eller ”sjovere” som han kalder det. Den ene bliver offer – den anden bliver iværksætter. Ræk mig lige ”Sjoveren”.
|

|
VidenDanmark sætter 10 har svaret indtil nu - vi mangler dit svar! Hvordan sikres den ¨ Vores HR-/personale- ¨ Kompetenceudvikling ¨ Der stilles ressourcer til rådighed, således at den enkelte medarbejder selv kan tage ansvaret ¨ Vi satser på at under- -> Svar |

|
Elektronisk
Videoer og |

|
Det lærende innovative menneske Innovation er en læreproces, hvor vi indskriver forskelle og skaber mening i disse forskelle. Læreprocesser er derimod ikke nødvendigvis innovative. Her er der ofte tale om, at vi tilegner os viden for at kunne indgå i en eksisterende praksis og opretholde den. Radikale læreprocesser og innovation konstituerer til gengæld hinanden. Læs mere. Vejviser til innovation En oversigt fra Forsknings- og innovationsstyrelsen over tilbud og puljer til virksomheder, der vil styrke deres innovation. Læs mere. |










|
Slidepræsentation af Zaana Howard, Information and Knowledge Manager, Lovell Chen Architects and Heritage Consultants. |

|
Velfærdsteknologi
23.9.2009 kl. 10 - 16. København.
Seminaret afholdes i |
|
Search 8.10.2009 København.
Seminar om |


|
Er du på Twitter - eller vil du gerne afprøve dette ”nye” internetmedie - kan du følge VidenDanmark her. På Twitter vil vi løbende - dagligt - fortælle, hvad der sker i VidenDanmark. |

|
Velkommen til SQ1 Danmark De nye leverandørmedlem- |
|
Future driven innovation Future driven innovation redegør for, hvordan fremtidsforskning kan bruges i innovation. Læs mere. 2009 Trends to Watch: Collaboration & Knowledge Management In this brief, Datamonitor will outline the changes in the market for collaboration and knowledge management (KM), explain which trends will have the biggest impact and highlight who will benefit from the fast-paced developments in this market. Læs mere. |


|
Dato |
Spændende |
|
8.6. |
Fremtidens møder - Involvering og effektivitet |
|
8.-9.6. |
Knowledge and Content UK 2009 |
|
9.6. |
Web 2.0 søgeredskaber: tips og trends |
|
9.6. |
Temamøde om wikier |
|
9.-10.6. |
Udvikling af informationsarkitektur |
|
10.6. |
Bliv fremtidens kreative medarbejder |
|
17.6. |
Den store innovationsdag Rock the boat |
|
18.6. |
Online Communities & Produktudvikling |
|
18.6. |
The International SharePoint Day |
|
24.6. |
Innovation Leadership Camp 2009 |
|
25.6. |
Lærende møder |
|
26.6. |
SundVej - et brugerdrevet innovationsprojekt |
|
1.7. |
Oracle Technology Day - Enterprise 2.0 |
|
25.8. |
Video, workshop og modellering giver bæredygtig innovation |
|
23.9. |
Velfærdsteknologi - innovation gennem offentligt privat samarbejde |