Flere arrangementer og
mere information
i kalenderen

VidenDanmark

Nyhedsbrev december/1 2009

4.12.2009

Læs mere på www.videndanmark.dk

VidenDanmark

et netværk for dig, der arbejder professionelt med innovation, videndeling og læring - i private og offentlige virksomheder/organisationer.

VidenDanmarks bestyrelse

 

Charlotte Winther, Novo Nordisk

Jens Brogaard, Kromann Reumert

Calle Gade Lauritzen, SiriusIT

Peter Malling, Rockwool

Administration

VidenDanmark
Hellerupvej 29
2900 Hellerup
+45 20 29 29 23
videndanmark@videndanmark.dk

Læs mere om personligt medlemskab

Læs mere om virksomhedsmedlemskab

Hvad mener du? Giver videnarbejde stress?

¨ Ja - det er for komplekst og uden klare mål.

¨ Joh - hvis ledelsen ikke er deres opgave voksen.

¨ Joh - hvis vi ikke selv er gode til at stille krav og sige fra.

¨ Nej - det er ikke
videnarbejdet, der er problemet.

 

-> Svar her <-

 

Indtil videre har 18 givet deres mening til kende. Og halvdelen mener at
ledelsen har ansvaret.

Er du enig?

Vi lader spørgsmålet stå indtil næste nyhedsbrev, så du kan nå at give din mening!

Ledelse af højtuddannede kræver omhu

Hvis man vil have mest muligt ud af medarbejderne i vidensintensive virksomheder, skal man tage ledelse alvorligt, skriver Nicolai Ejler, Rambøll og Flemming Poulfelt, CBS. Læs mere.

Politikerne går glip af vigtig viden

Pædagoger og lærere har de senere år brugt megen tid og energi på pædagogiske læreplaner og dokumentation af resultaterne. Men denne viden bliver ikke gjort nyttig for politikerne i kommunerne, viser ny rapport. Læs mere.

Flere kommunale intranet skaber værdi

Over halvdelen af kommunernes intranet skaber værdi, flere ledelser bakker op om intranettet, og hver femte kommune har lavet en businesscase på dele af intranettet. Det viser en undersøgelse fra IntraTeam. Læs mere.

Vestas er verdensmester i videndeling

Vestas og det danske firma Effective-Learning har modtaget en fornem international pris for sit e-læringsprogram til de 20.256 ansatte. Læs mere.

Grønlandsk ESDH-system pensionerer fax og postfly

It-udfordringen: Med flere hundrede kilometer mellem lokationerne var videndeling på papir noget af en udfordring for Tele Greenland. Men at rulle et nyt ESDH-system ud over så stort et område krævede også en særlig indsats. Læs mere.

How Web 2.0 is changing the way we work: An interview with MIT’s Andrew McAfee

Web 2.0 technologies are changing the way companies do business. But can these tools help them achieve their goals? Læs mere.

 

Af Bent Schou

VidenDanmark

Social innovation er svært at sige nej til. Det lyder jo godt og positivt. Hvilket da også er budskabet i en ny bog af Dorthe Junge og Peter Lustrup (Social Innovtion, En guide til rejse i ukendt land, København 2009) . Steen Hildebrandt, som har skrevet forordet, er enig. Der er behov for social innovation mener han, og byder bogen velkommen.

Men prøv nu lige - sammen med mig - at stoppe op, med spørgsmålet: Hvorfor er der brug for social innovation? Er der ikke altid sket sociale innovationer, forstået som nyskabelser i vores sociale liv? Jo selvfølgelig. Tænk bare på internettet og mobiltelefonen, som sikkert er inden for din rækkevidde netop nu. Teknologiske fremskridt (måske vil nogen sætte ? ved det) som i den grad har påvirket vores sociale liv.

I bogen taler Dorthe Junge og Peter Lustrup om, at vores velfærdsstat står overfor en række udfordringer, som nødvendiggør social innovation. Det er ikke nok med mere og bedre. Der skal radikale forandringer til. Og det er her begrebet social innovation kommer ind. Radikale ændringer, der tager udgangspunkt i brugernes og borgernes behov. Ændringer som kræver samarbejde på nye måder - især på tværs af offentlig og privat sektor.

De fleste er sikkert stadig enige - så langt. Og derfor er det meget nyttigt med en bog, der giver både teoretiske og praktiske anvisninger på, hvordan vi (den offentlige sektor) kan gå i gang med social innovation.

Bogen kommer langt omkring i sin udforskning af vilkårene og mulighederne i social innovation. Efter at have defineret begrebet, diskuteres såkaldte arenaer for social innovation, hvordan man kan - og bør - måle social innovation, samt hvad der fremmer og hæmmer social innovation. Den vigtigste del af bogen er nok behandlingen af modellerne, herunder forfatternes egen model til social innovation, som udpensles med konkrete arbejdsspørgsmål og arbejdsgange. Overordentlig nyttigt. Er du den praktisk anlagte type, kan det anbefales at starte med at læse kapitel 14 og 15, hvor modellen præsenteres. Det er efter min mening her, bogens virkelige styrke findes.

Men lad os vende tilbage til spørgsmålet om hvorfor social innovation? Jeg må indrømme, at jeg - også efter at have læst Steen Hildebrandts forord - havde forventet en lidt bredere indgang til emnet - end forfatterne faktisk vælger. Ret beset handler bogen om social innovation i den offentlige sektor. Det står ikke klart - hverken i bogens titel - eller i en del af den introducerende tekst. Men efter læsning af bogen står det klart: Det drejer sig om den offentlige sektor - stat, regioner og kommuner. Det er også her, at bogen henter statistik og konkrete eksempler (med få undtagelser). Ikke fordi der er noget galt med at tale om innovation i den offentlige sektor (også som noget anerledes end i den private sektor). Men social innovation. Det handler vel om sociale behov og relationer, som de imødekommes af alle sektorer (mere eller mindre direkte).

Jeg blev faktisk lidt i tvivl - kommer f.eks. Facebook - ind under bogens definition af Social Innovation? Svaret er nok ja, men det indikerer dermed også, at emnet er betydelig bredere end den af forfatterne anlagte vinkel.

Jeg er også grundlæggende i tvivl om, hvad man skal lægge i ordet “social”. Måske har jeg overset det, men jeg mener ikke begrebet præciseres i bogen. Er det sociale ctr. materielle behov, der er skillelinien? Eller er sociale behov noget, som det offentlige tager sig af, og som den private sektor ikke kan opfylde?

Jeg har ingen grund til overhovedet at tvivle på nytten og anvendeligheden af bogens foreslåede model til social innovation. Dog kunne det helt sikkert have gjort både bogen og forståelsen af modellen bedre, hvis der var blevet brugt flere illustrative eksempler.

Med disse kritiske refleksioner ...

... Fortsættes i bloggen.

-> Læs hele artiklen og
deltag i debatten i bloggen

Af Jens Brogaard
VidenDanmarks bestyrelse.

 

Videndeling - slip kontrollen

Der var engang hvor viden var lig magt. Med andre ord, viden var værdifuld så længe man beskyttede den mod andre og kun brugte den i egeninteresse. Uden tvivl en af de største barrierer der var for videndeling når man skulle overbevise om knowledge managements velsignelser.

Selvom der i dag er fokus på individualismen er det næsten dinosaueragtigt at ville påstå, at viden er magt. Det er hvad den enkeltes viden bidrager med til fællesskabet der udgør forskellen. Man kunne næsten hævde, at hvis man ikke deler sin viden er det et tegn på at man har for lidt af den.

Det er så her et helt nyt videndelingsproblem viser sig. "Videndelere" der tror de deler information der er værd at dele med fællesskabet. Vi kender den efterhånden alle, "jeg laver kaffe", "jeg er sur", "jubii, snart fredag" osv. (gæt selv hvor de eksempler stammer fra). Eller Ekstrabladet der er nødsaget til at lukke af for diskussioner fordi folk har et andet regelsæt i den virtuelle verden end i den fysiske når det drejer sig om religion eller kendte personligheder.

Denne rettighed til at vidensprede har også særdeles positive sider. Hele open source miljøet er afhængig af det; muligheden for innovation via fælles digitalt samarbejde på tværs af verden, ikke mindre kan gøre det, ses når idéer skal modnes - www.millionbrains.com 
- når bøger skal skrives - www.charlesleadbeater.net 
- eller når produkter skal udvikles - www.chromium.org.

Denne "open" tilgang har fået nogen konsekvenser. Hvor man i videnmagt-tidsalderen skulle stole på at kilden til viden ikke løb tør og at andre ikke løb med æren, så skal man i dag stole på at viden opstår når man slipper kontrollen. At slippe kontrollen med dem der bidrager med dokumenter til et vidensystem og endda at slippe kontrollen med dem der kan rette i ens viden selvom man har det kært. 

Hele tanken om at slippe kontrollen hviler på at man derved øger chancen og uforudsigligheden for at kreativitet og innovation kan opstå. Som individualist er man ingenting uden at være et tandhjul, der samarbejder på lige fod med andre tandhjul.

 

-> Læs artiklen og
deltag i debatten i bloggen

Leverandører har mulighed for at præsentere deres systemer på VidenDanmarks videnportal, gennem annoncering i nyhedsbrevet, deltagelse i Viden System Forum samt ved udstilling på netværkets konferencer. Prisen er 2280 kr. pr. år. Læs mere om leverandørmedlemskab

Leverandørmedlemmer i VidenDanmark:

Danmarks bedste til innovation

Næsten alle vil gerne skabe innovation i deres virksomhed. Men i over 80 procent af danske virksomheder er der utilfredshed med resultaterne. Læs mere.

Eksterne kræfter gør dig mere innovativ

Flere mindre virksomheder skal have skubbet det strategiske innovationsarbejde i gang - og her spiller eksterne rådgivere en vigtig rolle. Læs mere.

De 10 største løgne om innovation

Innovation kan og skal redde verden, virksomheden og dit job. Det kan det bare ikke, og de fleste såkaldte Innovationskonsulenter lyver, når de sælger trylleformlen for gode ideer, mener Brian Due, K-forum. Læs mere.

Investering i kulturel kreativitet giver fremdrift

Regeringen vil satse på kreativitet og innovation. Men forstår politikerne, hvad kreativitet er? Læs mere.

Èn indgang til innovation

Nu etableres omsider et samlet overblik over de 59 statslige ordninger, hvor virksomheder kan få hjælp til produktudvikling og nye forretningsmodeller. Læs mere.

Innovation som krisemedicin

Den danske innovationsvækst rasler ned, viser nye opsigtsvækkende tal - Finland er et internationalt foregangsland - Statsministeren bør samle innovationspolitikken og sætte sig i spidsen. Læs mere.

Open
Knowledge
Jamming

Tirsdag den 2. februar 2010.

VidenDanmark inviterer til en aktiv eftermiddag med
Open Knowledge Jamming

Vi arbejder med en eller flere fælles problemstillinger inden for innovation, videndeling og læring. Kom og bliv
VidenDanmark Champion.

 

Arrangementet er gratis for medlemmer i VidenDanmark. Medlemmer i VidenDanmark kan invitere gæster.

 

Læs mere og tilmelding

Møder kører ofte efter en bestemt skabelon - uden hensyn til deltagernes behov og forskellighed. Det kan give ineffektive og lidet engagerende møder. Hos Premiere Global Services, som arbejder med møder, konferencer og samarbejde har man defineret 10 forskellige møde-typer:

1.       The Multitasker: All of us are guilty of multitasking during a meeting. Some of us are better at it than others.

2.       The Mobile Meeter: The Mobile Meeter thinks nothing of conducting or attending meetings in the airport lounge or in the carpool line.

3.       The Disrupter: Changing the topic or taking people down a side street, the Disrupter can sometimes uncover new thinking or creative ideas.

4.       The Overbooked: Doesn't know how to say no to a meeting invite so they attend them all.

5.       The Interrupter: When a good idea comes to mind, the Interrupter can't wait to present it to the group.

6.       The Socializer: Always prompt, always interested in where you live, how many children you have and what the weather is like in your town.

7.       The Maestro: Consummate professional, never starts a meeting without establishing a clear agenda and proper perspective.

8.       The Timekeeper: No matter what is happening in a meeting, the Timekeeper is aware that someone "has a hard stop" and tries to motivate the team to complete the meeting at the predicted close.

9.       The Snacker: Can you hear the Snacker crunching over the phone?

10.     The Social Networker: Many professionals are Tweeting or Facebooking live from a meeting.

Kilde: Fast Company 18.11.2009.

Search Engines Are Source of Learning

Search engine use is not just part of our daily routines; it is also becoming part of our learning process, according to Penn State researchers. Læs mere.