|
Læs mere på www.videndanmark.dk |
|
Videndeling i Support-funktionen skærer fem procent af omkostningerne. Rederiet J. Lauritzen har valgt IBM til at levere infrastruktur og software til supportfunktionen. Ny Videndeling-funktion sikrer besparelser på fem procent årligt. Læs mere. Twitter giver liv på konferencerne. Det har skabt mere liv på konferencerne at opfordre deltagerne til at twitte, mens de lytter til oplæg, lyder det fra virksomheden Trifork. Læs mere. Lundbeck går konkurrencen i møde med innovation. Skærpet konkurrence og et ønske om konstant nye produkter fik medicinalkoncernen Lundbeck til at gå i gang med en omfattende innovationsproces blandt medarbejderne. Det nyder virksomheden godt af nu. Læs mere. Medarbejdernes ideer skal løse virksomhedens krise. Virksomheder kan komme langt og måske helt ud af krisen ved at lade medarbejderne komme med gode ideer til at løse krisen. Innovation indefra i stedet for konsulentbistand udefra er en billig og bedre løsning på krisen. Læs mere. WeCollaborate Ny gratis samarbejdsplatform til social innovation. Etableret i samarbejde med Crossroads Copenhagen. Læs mere. Mikroblogging er utrendy larm. Er du ejer af et socialt netværk, er du bagud, hvis dine brugere ikke har mulighed for at mikroblogge, skriver Lars Damgaard Nielsen. Læs mere. The brave new future of elearning. Poor quality, un-engaging online learning programmes are severely damaging the reputation of elearning as an extremely effective training tool, says Debbie Jones, and the failure by organisations and training managers to assess the benefits of new elearning technologies will have long-lasting and painful repercussions for many UK organisations. Læs mere. Can Wisdom Be Taught? You can't replace the wisdom gathered over many years, but you can reduce the amount of time it takes someone to begin acting wisely. Læs mere. Viden skaber vækst Finanskrisen har tragiske konsekvenser for mange. Men enhver krise - også denne - rummer muligheden for at komme styrket ud. Læs mere. Sådan banes vejen fra forskning til forandring I stedet for at efterlyse mere kontakt mellem forskere og virksomheder skal vi spørge hvor lidt kontakt, der skal til for at skabe den optimale udvikling for begge parter. Læs mere. Sådan bruger du Twitter professionelt. Twitter-bølgen er ruller ind over de danske internetbrugere. Mikrobloggingværktøjet er især nyttigt som professionelt kommunikationsværktøj for virksomheder. Læs mere.
|
|
Flere arrangementer og |

|
VidenDanmark |
|
Nyhedsbrev april/2 2009 |
|
24.4.2009 |

|
Leverandører har mulighed for at præsentere deres systemer på VidenDanmarks videnportal, gennem annoncering i nyhedsbrevet, deltagelse i Viden System Forum samt ved udstilling på netværkets konferencer. Prisen er 2280 kr. pr. år. Læs mere om leverandørmedlemskab Leverandørmedlemmer i VidenDanmark: |


|
VidenDanmark et netværk for dig, der arbejder professionelt med innovation, videndeling og læring - i private og offentlige virksomheder/organisationer. |
|
VidenDanmarks bestyrelse
Charlotte Winther, Novo Nordisk Karsten Stryger, Freelance konsulent Jens Brogaard, Kromann Reumert Calle Gade Lauritzen, SiriusIT |
|
Administration VidenDanmark |

|
af Frode Lundsten Meget er skrevet om innovation, og hvor vigtigt, men flygtigt innovation er. Som resultat har mange virksomheder implementeret det, som de kan bedst og intuitivt føler størst tryghed ved. En stringent innovationsproces, oftest i form af en stage-gate model, som taler til det rationelle i os alle. Men flere virksomheder er ved at få øjnene op for problematikken ved ideas management - forsøget med at styre ideer gennem en lineær proces. For at forstå de underliggende årsager af problematikken deler jeg her innovationsprocessen op i tre faser: idégenerering, eksekvering og implementering. Min erfaring som rådgiver indenfor området siger, at der oftest fokuseres mest på eksekvering, mindre på implementering og mindst på idégenerering. Hvorfor dette? Svaret kan ligge i, at få virksomheder i Danmark har en formel definition af innovation. En definition, som bringer klarhed over ledelsens anskuelse af innovation og hvordan innovation skal relateres til strategien. Resultatet er på den ene side, at innovation så primært vil blive defineret gennem hvad det ikke er – til stor frustration for engagerede medarbejdere – og på den anden side, at det er Tordenskjolds soldater, som involverer sig i innovationsprocessen – til stor frustration for ledelsen. Den manglende definition er også et udtryk for, at ledelsen ikke forstår eller aktivt har forholdt sig til innovation, men ofte skubber ansvaret for innovation ned i organisationen, heraf det primære fokus på eksekveringsfasen. Grundet denne fases projektorientering vil tendensen være, at ideer og projekter slås over én kam, resulterende i, at gode ideer falder i beslutningsfasen mellem de enkelte stage-gates og at virksomheden over tid mister evnen til at producere radikal innovation. Et andet problem ved en manglende definition er, at værdien af innovation bliver svært at måle grundet den manglende helhedsbetragtning af innovationsprocessen. Resultatet er, at der ikke opsamles den læring, som de enkelte delfaser byder på og som skal inddrages før næste gennemløb. Den gode nyhed er, at det er muligt med relative små initiativer at forbedre virksomhedens innovationsproces og gøre organisationen mere innovativ. Og som i så mange andre tilfælde spiller ledelsen en væsentlig rolle. Jeg mener, at der bør sættes ind på fire områder: 1. Formulér en relevant definition af innovation for at skabe klarhed over, hvordan innovation forventes at bidrage til virksomhedens strategiske mål for at spændet mellem den nuværende og fremtidige strategiske position reduceres 2. Lad bestyrelsen tage ejerskab af innovation og budgetallokering hertil, medens direktionen fokuserer på optimeringer og besparelser. Det sender det budskabet om, at vækst og innovation fort-sat er vigtigt, men at det er hele organisationens fælles ansvar 3. Udpeg ambassadører i ledelsen for ideer, som skal plejes og skærmes mod for tidligt at blive formuleret til egentlige projekter 4. Endelig opdel og mål den samlede omsætning, hvis produkt eller service, i indtægter fra hhv. nye og eksisterende produkter, så værdien af innovation bliver synlig og kan gøres til genstand for kommende perioders budgetallokeringer. Den underliggende fællesnævner for ovenstående er, at danske virksomheder bliver nødsaget til at se på deres ledelsesstil, herunder innovationsprocessen. Dette i sig selv vil kræve en innovation på ledelsesniveau – en management innovation. Så bolden gives hermed op. |




|
Mikroblogging er blogging i miniformat. Mikroblogging giver dig mulighed for at meddele en kort besked på internettet. Beskeden er typisk en tekst - men kan også være andre typer af filer, såsom billeder eller video. (se f.eks. Wikipedia). Det førende mikroblogging-system er Twitter, hvor man udsender ”tweets” á 140 karakterer. Twitter er i voldsom vækst i Danmark for tiden. Konkurrenter til Twitter er Plurk og Jaiku. Der finders også systemer til brug internt i virksomheden, f.eks. Yammer. Mikroblogging er populært - og er bl.a. integreret i de to store sociale internetmødesteder Facebook og LinkedIn via en statuslinie. Hvad kan man bruge mikroblogging til? Markedsføring. En virksomhed kan oprette sig i f.eks. Twitter. Hver gang virksomheden opdaterer sin status, vil alle der ”følger” få beskeden. Mikroblogging kan derfor erstatte f.eks. pressemeddelelser. Man kan også markedsføre sig som person. F.eks. følges Lance Armstrong af ca. 662.000 mennesker på Twitter. Interessant er det, at vores politikere i stort omfang har taget mikroblogging til sig. Se folketwinget og twittertinget. Debat ved konferencer og seminarer. Er deltagerne tilsluttet samme gruppe i et mikroblogsystem, kan det medvirke til en intens og livlig debat - under oplæggene. Det kan skabe mere liv på konferencerne. Det virtuelle åbne kontor. På arbejdspladsen kan mikroblogging erstatte den nærhed og videndelingsmulighed, som det åbne kontor skulle give. Konkret bruger en række mindre virksomheder mikroblogging til at fastholde kontakten mellem geografisk adskilte og meget mobile medarbejdere. Mikroblogging er meget HOT lige for tiden. Og der er ingen tvivl om, at mulighederne er mange og spændende. Det skaber kontakt og relationer, giver mulighed for hurtig videndeling og kommunikation. Men - måske skabes der mere støj og tidsspilde. Time will show. |
|
Den tabte viden Af Calle Gade Lauritzen, I disse år forsvinder tusinder af arbejdspladser fra Danmark. Globaliseringen nedlægger dem i Danmark, og mange af dem oprettes i Kina og Indien. Finanskrisen skubber yderligere til udviklingen, som er uafvendelig. Udviklingen er positiv for Danmark, fordi den tilskynder en skærpet teknologisk udvikling og innovation, som fremmer produktiviteten og udvikler produktionsforholdene. To konkrete eksempler fra "bevarelsen af det gamle Danmark" fremhæver behovet for, at vi i jublen over udviklingen husker på, at nedlæggelsen af tusinder af arbejdspladser, også er nedlæggelsen af faglig viden. I hovedsagen en håndværksmæssig viden, men i stadig højere grad også viden fra produktionsorienterede akademiske niveauer. En viden der forsvinder fra Danmark, og finder anvendelse i landene der tager over. De vil udvikle videnprocesserne, hvilket er godt, så hele videnstrukturer af arbejdsprocesser efterhånden ikke mere findes i Danmark. I nedenstående to eksempler skal vi genopfinde gamle håndværk, eller hente viden fra andre dele af Europa eller verden, for at erstatte den mangel på viden der er gået tabt i Danmark. Roskilde Domkirke. I eksemplet med nyt tag til Roskilde Domkirke, måtte projektet håbe på interesse fra navere fra Tyskland og Schweiz i arbejdet med en ny korsskæring til tagkonstruktionen. Naverne har en viden, som er tabt for danske håndværkere og konstruktører. Naverne har bidraget med relevant erfaring fra Central- og Sydeuropa, hvor gamle traditioner stadig hænger fast i blandt andet landbrugsbyggeriet. Naverne udfører franske låse, tapsamlinger og nagler. Dertil et væld af komplicerede tømmersamlinger. Møntmestergården fra Borgergade i København er nyopført i Den Gamle By i Århus. I bestræbelserne på at genopføre Møntmestergården, har det været nødvendigt at genopfinde håndværk. Den Gamle Bys håndværkere har undervejs søgt ekspertise i hele Skandinavien, men ofte forgæves. De har derfor selv sat et udviklingsprojekt i gang baseret først og fremmest på studier af de originale bygningsdele og dekorationer. Det har betydet, at mange glemte teknikker nu er blevet opfundet på ny, så alt fremtræder så autentisk som overhovedet muligt. Når outsourcing-toget med ekspresfart rykker op i gamle strukturer, og Danmark forandrer sig med en hidtil uset hastighed, er det væsentligt at bygge fremtidens videnopbygning på fortidens videnserfaring. Vi mangler i den overgang etablerede systemer for, hvordan den glidende modernisering af teknologiudviklingen styres bedst muligt. Hvordan etablerer vi i Danmark metoder og modeller for bevarelsen af faglig kunnen? Hvem har ansvaret for, at den gamle viden ikke bliver til tabt viden? Hvordan kan opgaven finansieres? Hvordan skaber vi sikkerhed for, at det giver mening at bevare den viden, så den kan bruges aktivt i etableringen af nye innovationsprocesser, hvor den "gamle" viden bidrager til mere værdiskabende ny viden. Spørgsmålet er ikke enkelt, for hvad er værdifuld gammel viden, som vi allerede nu kan se, bliver katalysator for skabelsen af ny fremtidig viden. Når spørgsmålet ikke er enkelt, er svaret heller ikke enkelt. Men svaret gemmer sig i forbedrede metoder for videndeling og læringsprocesser, for det er hemmeligheden bag at bygge fremtiden på fortidens viden og klogskab. |

|
Den 2.6. sætter Hvordan arbejder I med Information Management i jeres organisation? ¨ Vi har nøje defineret hvad der er kritisk infor- ¨ Vi sørger for at den ¨ Vi tilstræber, at alle medarbejdere har nem adgang til al information og viden på tværs i organisationen. ¨ Vi har ikke defineret det så nøje.
NB. Tredelingen er inspi- |


|
Seminar 2.6. København Hvordan holder vi styr på forretningskritisk information og doku- Oplæg af eksperter: Tine Weirsøe (Scandinavian Infor- Præsentation af fire Best Practice løsninger.
Arrangementet er sponsoreret af: |
|
Elektronisk |

|
Effektiv videnledelse smitter af på bundlinjen En ny undersøgelse tager temperaturen på begrebet og påviser, at effektiv videnledelse kan aflæses direkte på bundlinjen. Læs mere. Teach What You Know A Practical Leader's Guide to Knowledge Transfer Using Peer Mentoring, af Steve Trautman. Juli 2006. Læs mere. Informal learning: Extending the impact of enterprise ideas and information. A conversation with Jay Cross, author of Informal Learning: Rediscovering the Natural Pathways that Inspire Innovation and Performance. Læs mere. |


|
Læs kommentaren til |


|
Kristine Gazel har skrevet et indlæg med titlen ”Bibliotekarerne skal ud i lyset”. Jens Brogaard har fået 5 kommentarer på sit Annette Agerdal kom- |




|
Den 22.4. afholdt Viden-
Seminaret bød på 5
Dokumentationen fra
Seminaret blev afholdt med brug af et blog-/wiki-system. Deltagerne startede debatten en uge inden seminaret. Og den foregår stadig.
|
|
Dato |
Spændende |
|
26.-30.4. |
Visit and meet the KM Champions in Germany |
|
27.-28.4. |
Delivering Innovative Intranets |
|
28.-29.4. |
The 10th Annual Knowledge Management Conference |
|
30.4. |
Leadership, decision making and innovation |
|
5.-6.5. |
Brugerevaluering af taksonomier og folksonomier |
|
6.5. |
Intranet Governance - Få styr på intranettet |
|
7.5. |
Videnspredning i Sundhedsvæsenet |
|
11-12.5. |
Seminar 2009: Viden Information Dokumentation Arkiv |
|
11-15.5. |
The Knowledge Transfer Revolution: New Paradigms, New Payoffs |
|
12.5. |
SharePoint som styringsværktøj |
|
12.-13.5. |
Enterprise Search Summit |
|
13.5. |
SharePoint som styringsværktøj |
|
13.5. |
Bliv fremtidens kreative medarbejder |
|
14.5. |
Video, workshop og modellering giver bæredygtig innovation |