Elektronisk dokumenthåndtering og Enterprise Search


Enterprise Search Best Practice 2010


God informations- og vidensøgning - en kritisk funktion i fremtidens virksomhed

Overalt i vores virksomheder og organisationer oplever vi problemer med at overskue informationen. Informationsstrømmen er voksende - via internettet. Og i virksomheder og organisationer ophobes stigende mængder information.

Trods bestræbelser på at etablere samlede og integrerede informationsløsninger (f.eks. vis portaler og intranet) er virkeligheden oftest, at virksomhedens kritiske information er spredt i mange systemer. Og selv inden for rammerne af det enkelte system, kan det være vanskeligt at overskue, hvor den rigtige og relevante information befinder sig.

Konsekvensen er spild af tid og ineffektivt i videnarbejdet. Konsekvensen er også dårlig kvalitet og langsommere udvikling og fornyelse. Det også paradoksalt, at vi i vidensamfundet, konstant støder ind i barrierrer med at finde den rette information.

Dette gør betydningen af gode søgefaciliteter/-systemer større. Googles succes taler for sig selv. Nøglen til fremtiden ligger i den effektive søgemaskine.


Fokus på søgning og søgesystemer

VidenDanmark sætter med et seminar den 8. oktober 2009 fokus søgning og søgesystemer.

Vi stiller en række spørgsmål:

  • Hvad er virksomhedernes udfordringer mht. informationstilgængelighed og -søgning?
  • Hvilke søgesystemer findes og hvordan løser de problemerne?
  • Hvordan fungerer søgesystemerne sammen med andre informationssystemer?
  • Hvor langt er vi kommet i forhold til intelligent søgning, semantisk søgning mm?

Vi har bedt en ekspert fra Findwise om at fortælle, hvordan teknologien er i dag - og hvor vi bevæger os hen.

Endvidere har vi bedt en række leverandører om at finde de bedste løsninger - eller Best Practice Cases, som præsenteres af virksomhederne selv, at leverandøren eller i fællesskab.

Resultatet er et overordentlig spændende program.


Velkomst og introduktion

Bent Schou fra VidenDanmark bød deltagerne velkommen og introducerede til seminaret.,





Beyond text search. Søgeløsninger i dag og i morgen

Helge Legernes fra Findwise vil tage os med på en rejse, som fortæller om situationen på søgemarkedet, om de aktuelle søgeteknikker, videre ind i en nær fremtid og hvad vi kan vente os af spændende nyskabelser på søgeområdet. Det er bl.a. en rejse fra traditionel teksbaseret søgning til kontekstuel, personaliseret søgning og meget andet.

Præsentation ved Helge Legernes.

Helge Legernes er CTO, partner og en af stifterne af Findwise. Helge kombinerer forretningsudvikling med dybtgående teknisk viden inden for søgeteknologi og har fokuseret på søgeløsninger siden 2002.

Findwise er en nordisk konsulentvirksomhed, uafhængig af leverandører og med ekspertise inden for søgeløsninger. Med 28 ansatte søgeeksperter i Norge, Sverige og Danmark hjælper Findwise sine kunder til at nå deres viksomhedsmål ved at finde information på en effektiv og intuitiv måde. Findwise har dybtgående kendskab til flere af de førende søgeplatforme og har gennemført mere end 50 vellykkede projekter.






Tværgående søgning i Odense Kommune

Odense Kommune har siden 2004 ønsket at "Googleficere" sagskomplekset. Convergens og Odense Kommune har implementeret Google Search Appliance på tværs af Emnesagsdatabaser og øvrige vidensområder. Dokumenternes tværgående og vidensintensive karakter gør søgningen specielt værdifuld og kommunen høster gevinster i form af brugerbegejstring samt mere omfangsrig, dybdegående og effektiv sagsbehandling.

Præsentation ved Bo Svenson og Morten Jensby Mortensen.

Bo Svenson er direktør og Morten Jensby Mortensen er seniorkonsulent i Convergens.

Læs mere om GSA (Google Search Appliance)






Søgeteknologi som den nye serviceparameter

Hvorfor er søgning vigtig når vi taler om digitale services? Og Hvad er Enterprise Search?
Få et indblik i de teknologiske muligheder med søgning?
Hør om spændende eksempler og cases, bl.a. Virk.dk, der er gået fra et konventionelt Content Management System til en søgebaseret portal.

Præsentation ved Mads Gustafsen.

Mads Gustafsen er direktør i Creuna.





Search som omdrejningspunkt for effektiv vidensdeling med SharePoint

Mange virksomheder bruger i dag SharePoint som strategisk vidensdelingsplatform. Dette uden at SharePoint Search nødvendigvis udnyttes hverken helt eller halvt. Tværtimod synes de fleste at ønske sig at ”det bare skulle virke som Google”, hvor man på enkel vis søger i uanede mængder af information. I virksomhederne er verden dog en anden og søgebehovene meget mere nuancerede – der søges på dokumenter, men også personer, kompetencer, strukturerede data, ustrukturerede data og data spredt over mange kilder. Ordentlig udnyttelse af søgemulighederne bliver rnøglen til effektiv vidensdeling.

Præsentation ved Per Meyler, Proactive.

I præsentationen vil Per Meyler med udgangspunkt i konkrete kundesager se på:

  • Hvad er Enterprise Search og hvorfor er det relevant i relation til vidensdeling?
  • Typer af viden i organisationen og Search rolle ift. disse.
  • Hvad kan SharePoint Search? – og hvad kan det ikke...
  • Hvordan udnyttes SharePoint Search optimalt?

Per Meyler er forretningskonsulent hos Proactive og er uddannet cand.it fra IT-Universitetet i København. Derudover har Per en baggrund som folkeskolelærer. Per har været ansat som konsulent hos ProActive i 2 år og har specialiseret sig inden for felterne Knowledge Management, Search, Web 2.0 og Social Software samt e-learning. De seneste to års intense arbejde med at undervise i anvendelsen af SharePoint og med at rådgive ProActives kunder omkring udvikling af deres forretning og deres SharePoint platform, har Per tilegnet sig en stor erfaring og kompentence med ShaePoint teknologien.






Brugernes mange krav og forventninger til søgning i en videnstung virksomhed

COWI er i gang med implementering af en enterprise search løsning fra Autonomy.

COWI vil kunne søge på tværs af:

  • COWIportalen (intranet og ekstranet)
  • Databaser (CV, projektreferencer, marketingmateriale)
  • Fil-drev (projektmateriale)
  • Public Folders (projektmailarkiver)
  • Online arkiverede filer fra portalen, fil-drev og Public Folders i EAS
  • COWI's hjemmesider  

Forud for løsningen er der blevet foretaget en række brugerundersøgelser til at afdække brugernes behov og forventninger til søgning. Disse har bidraget til udviklingen af søgeinterface prototypen, som benytter faceteret søgning.

Præsentation ved Anni Waarst, informationsspecialist i COWI

Præsentationen vil fokusere på processen med udviklingen af søgeinterfacet.  

Anni Waarst er informationsspecialist i Knowledge Management i COWI. Anni har været i COWI i 1½ år. Annis baggrund er cand.scient.bibl fra Danmarks Biblioteksskole og med specialisering inden for enterprise search. Anni har netop færdiggjort sit speciale fra Danmarks biblioteksskole. Specialet er et usabilitystudie af søgeinterfacet til COWIs enterprise search løsning.





From Search to Findability

Tidligere har meget fokus været på at gøre det muligt at søge på tværs af applikationer. Pointen er nu at forbedre selve måden at arbejde med information på. På samme måde som Business Intelligence har skabt et ny måde at arbejde med strukturerede informationer på, er det et krav til at kunne gøre det samme på ustruktureret information.

Det er evnen til at arbejde med eksisterende information på en ny og mere effektiv måde, vise nye sammenhænge og skabe helt nye typer af overblik. Det er ikke ”bare” search, på samme måde som BI heller ikke er ”bare” er search. Det kræver en ny type funktionalitet, som muliggør en langt mere effektiv enterprise information arkitektur.

Præsentation ved Dan Thomsen, ScanJour

Dan Thomsen er iBox Product Manager hos ScanJour og har arbejdet med søgeteknologier siden 2000. Dan har arbejdet i syv år med at skabe nye teknologier og dermed nye muligheder inden for Enterprise Search (iBox).





Seminar torsdag den 8. oktober 2009 kl. 10-17

Seminaret afholdes i Symbion Science Park, Fruebjergvej 3, 2100 København Ø.

Pris for deltagelse: 2480 kr. plus moms. Medlemmer af VidenDanmark deltager for 1780 kr. plus moms.

Brochure.


Program:

9.30 Ankomst og morgenmad

10.00 Indledning ved VidenDanmark

10.15 Beyond text search. Søgeløsninger i dag og i morgen.

11.00 Pause

11.15 Tværgående søgning i Odense Kommune

11.50 Søgeteknologi som den nye serviceparameter

12.25 Frokost

13.10 Debat

13.30 Search som omdrejningspunkt for effektiv vidensdeling med SharePoint

14.05 Brugernes mange krav og forventninger til søgning i en videnstung virksomhed

14.40 Pause

15.00 From Search to Findability

15.35 Paneldebat - 10 skarpe til leverandørerne

16.25 Afsluttende bemærkninger

16.30 Slut


Følgende leverandører sponsorerer og udstiller ved seminaret







Seminar 2.0

VidenDanmark ønsker at sætte nye standarder for, hvordan seminarer kan være ramme om videnformidling, læring og erfaringsudveksling. Vi kalder det seminar 2.0, fordi satser på maksimale muligheder for deltagerinvolvering.

Vi benytter socialt software til at understøtte seminaret. Og vi bruger video til at fastholde de vigtigste budskaber fra seminaret.

Tre dage inden seminaret bliver deltagerne inviteret til at besøge et fælles wiki/blog-system. Her opretter man sin profil, der er mulighed for at udtrykke forventninger, stille spørgsmål og debattere. Og man kan orientere sig i seminarets indhold og bidrage til opbygning af viden på området.

Under seminarets er vi alle via trådløst internet koblet til det fælles wiki/blog-system. Herigennem muliggøres en løbende debat og opbygning af fælles viden, mens seminaret foregår. På denne måde optimerer vi udbyttet for alle deltagere. Seminarets indlæg opsummeres i korte videoklip, som kan genses og som du kan dele med dine kolleger og netværk.

Efter seminaret fortsætter debatten - på internettet.