Web 2.0

- nye muligheder for samarbejde og videndeling

Internettet er i stærk forandring. Mens internettet startede som en digital revolution, der har skabt ekstrem tilgængelighed til information globalt, til en social og vidensmæssig revolution, hvor der skabes relationer mellem mennesker.

Web 2.0 er den foretrukne fælles betegnelse for en række nye teknologier, som gør det muligt for alle at bidrage til og bruge internettet som basis for at skabe ny viden og relationer til andre mennesker globalt.

Web 2.0 er stadig et relativt nyt fænomen, men som alt digitalt, er væksten voldsom. Alle - virksomheder, offentlige myndigheder og ... alle mennesker - er i dag nødt til at forholde sig til mulighederne.

Virksomheder og organisationer er ved at få øje på disse muligheder til for alvor at sætte fart på medarbejdernes kreativitet og engagement.

Vi står over for et helt nyt paradigme, og de virksomheder, som vil mestre de nye sociale teknologier, kan blive fremtidens vindere.


VidenDanmarks Viden System Forum satte fokus på Web 2.0 og de nye muligheder for samarbejde og videndeling.

Der var inviteret to fremtrædende og vidende oplægsholdere: Thomas Madsen-Mygdal, kendt fra bl.a. reboot-konferencerne, og Mads Bødker fra Center for Applied ICT, CBS - tidligere ITU. Thomas og Mads fortalte om de nye teknologier med fokus på de spændende nye samarbejds- og videndelingsformer der følger med.

Der blev præsenteret en række kundecases og løsninger fra førende leverandører inden for web 2.0.

Vi stillede bl.a. spørgsmålene.

  • Hvad kan de nye teknologier?
  • Hvilken betydning får web 2.0 for samarbejde og videndeling i og imellem virksomheder og organistioner?
  • Vil web 2.0 teknologierne (blogs, wikis mm.) revolutionere den måde vi vil tænke videndeling?
  • Hvad er wikinonics? - et begreb, som er lanceret af to amerikanske forskere.
  • Vil wikinomics ændre på de kendte økonomiske betingelser og sammenhænge?
  • Hvad motiverer mennesker i web 2.0 universet?

Thomas Madsen Mygdal, Social Square

Samtaler. Fra viden til åben kommunikation.

De nye spilleregler for hvordan organisationer fungerer og navigerer i en hyper-kompleks verden.

Thomas Madsen-Mygdal. Internetpioner der siden 1995 har arbejdet med at udforske og forstå internettets muligheder. I 2006 fik han æresprisen "årets-e" af ITB/FDIH for mange års pionerarbejde. Thomas er stifter af og arbejder til dagligt med fotodelingstjenesten 23, http://23hq.com og er partner i rådgivervirksomheden Social Square, http://www.socialsquare.dk. Thomas har de seneste 9 år arrangeret konferencen reboot, http://reboot.dk som samler europæiske internet-praktikere i København.

Hent Thomas Madsen-Mygdal's præsentation.


Mads Bødker, CBS

Nettets genkomst? Web2.0 teknologier og nye muligheder i sociale medier.

I oplægget kommer Mads ind på hvordan nye webmedier som fx. LastFM, Flickr, wikipedia, del.icio.us mfl. bygger på en ny forståelse af hvad nettet er, hvad det kan bruges til og hvordan brugerne kan gøre nettet til "deres eget" på nye måder. Oplægget vil give eksempler på hvad Web2.0 teknologier er og kan, samt introducere og perspektivere ofte anvendte begreber som f.eks XML, RSS, tagclouds, mashups, FLOSS...

Mads Bødker har en MA i film- og medievidenskab fra KU, er ph.d. kandidat fra IT-Universitetet i KBH og er aktuelt adjunkt ved Center for Anvendt ICT, HCI gruppen, Copenhagen Business School. Til dagligt forsker og underviser Mads i kritiske perspektiver på human-computer interaction, user-experience og design, brugerdrevet innovation samt brugervenlighed.

Hent Mads Bødkers præsentation.


Kundecases og løsninger:


Web 2.0 i en moderne produktionsvirksomhed

Fagerhult Koncernen har udviklet og produceret armaturer i mere end 50 år og er idag en af Skandinaviens førende belysningsproducenter med stor innovation og ansatte verden over.

I forbindelse med udviklingen af en ny strategi for virksomheden og dens udvikling valgte Fagerhult Koncernen at benytte ny teknologi til at styrke videndeling og samarbejde på tværs af medarbejdere og organisatoriske enheder.

Med wikien Atlassian Confluence som et centralt fundament for uddannelse, videndeling og -formidling har Fagerhult Koncernen fået forøget de praktiske muligheder for såvel formel som uformel videndeling, hvilket gavner koncernens innovation og konkurrencedygtighed. Translucent Technologies fungerer som leverandør og sparringspartner på projektet, der udvikles i et tæt samarbejde med Fagerhult Koncernens fremsynede uddannelsesafdeling, Fagerhult Lighting Academy.

Vor præsentation vil give et indblik i Fagerhult Koncernens bevæggrunde for at vælge wikien Atlassian Confluence samt de muligheder, som wikien giver virksomheden, heriblandt: Internt opslagsværk (thesaurus), Uddannelse og e-learning, Dokumentbibliotek bestående af bl.a. eksisterende PDF-, Word- og Excel-dokumenter, Leverum for virksomhedens nye strategier, Samarbejds- og projektrum såvel internt som med kunder, leverandører og andre interessenter, Medarbejder-wikier og -weblogs, Formel og uformel videndeling, Integration med eksisterende intranet, ekstranet mv.

Indlægget præsenteres af Thomas Peter Berntsen, Translucent Technologies.

Hvis tiden er til det, vil vi endvidere fortælle om nogle af de interessante muligheder, der findes med nye Instant Messaging-værktøjer, hvilke bl.a. giver mulighed for synkron chat med opsamling af chats i søgbare videnbaser (og ellers må I fange os i en pause).

Hent Thomas Peter Berntsens præsentation.



Social software - nu også i virksomheder?

IBM Lotus har spillet en stor rolle i udviklingen af produkter, der støtter samarbejde mellem mennesker. Med fokus på samarbejde, fortsætter IBM at finde nye veje for at knytte mennesker sammen for at nå fordele for virksomheden eller organisationen.  Social software er et naturligt næste skridt for at udvide samarbejde eller collaboration.
Innovation driver vækst og IBM Lotus Connections, som er social software til virksomheder, giver dig mere kraft til at at være mere innovativ , hjælper dig at gennemføre ting  hurtigere med brug af dynamiske netværk af kollegaer, partnere og kunder.

IBM Lotus® Connections er løsningen som knytter dig, personer og informationer sammen som du har brug for i dit arbejde. Løsningen består af fem forskellige services; Profiles, Communities, Blogs, Dogear og Activities, som arbejder for dig sammen eller hver for sig.

Vi vil også præsentere en hurtigere løsning for at komme igang med din Blog eller Wiki, med brug af IBM Lotus Quickplace


Indlægget gives af Mona Håkansson, som er IT Specialist hos IBM Software Group, i samarbejde med Jan Zeuthen, Opus Neo.

Hent Mona Håhakssons og Jan Zeuthens præsentation.


Effektiv dialog i projekter inden for og på tværs af virksomhedsgrænser

OurHoist er et socialt medieværktøj med team-bloggen som omdrejningspunkt. Der er lagt vægt på at understøtte teambaseret projektarbejde i virksomheder og organisationers projektportefolio og bringe den deltagelse og effektivitet man ser på sociale medieløsninger i spil.

Løsningen er en hostet webapplikation, der integrerer udvalgte sociale medieformater, fokuserer på at minimere friktion og gør det daglige arbejde nemt og effektivt med et gennemdesignet interface.

Insights bliver gjort synlige og mulige at bidrage til for alle i projektet. Resultatet er en effektiv mange-til-mange dialog i projekters teamarbejde der øger hastigheden i vidensudviklingen.

De sociale medieelementer involverer teamblogs, wikis, profilsider og social tagging integreret i et "low friction" workflow. De valgte snit er afgørende for at effekten i form af deltagelse, dialog og vidensdannelse vi ser i sociale medier på nettet også kommer ind i virksomheder og organisationers arbejdsprocesser.

OurHoist  bidrager til at optimere videnscyclusser i projektteams, dokumentation (find – don’t search) og styrke dialogen og deltagelsen i virksomhedens teams og projekter som helhed. 

Jesper Bindslev fra Hoist demonstrerede Ourhoist.

Hent Jesper Bindslevs præsentation.


Større innovationskapacitet gennem anvendelse af social teknologi

Én af Danmarks største arkitektvirksomheder arbejder målrettet med at øge deres innovationsevne. Én af vejene er at arbejde med en øget relationsskabelse mellem virksomhedens ansatte og virksomhedens eksterne interessenter. Virksomheden tror på at antallet af produktive relationer betyder noget for deres innovationskapacitet.

Hans Henrik H. Heming fra Connecta vil gennemgå casen med hovedvægten på virksomhedens anvendelse af social teknologi.

Dette indlæg blev desværre aflyst.


Seminaret blev afholdt 30.5.2007 kl. 10.00 - 16.15.

Symbion Science Park, Fruebjergvej 3, 2100 København Ø

Pris for deltagelse: 980 kr. plus moms. Medlemmer af VidenDanmark halv pris.

Hent brochure (.pdf)


Program:

9.30 Ankomst (kaffe og brød)

10.00 Introduktion ved Bent Schou, VidenDanmark.

10.15 Thomas Madsen-Mygdal: Samtaler: Fra viden til åben kommunikation.

11.00 Translucent Technologies v/ Thomas Peter Berntsen.

11.40 Opsamling, spørgsmål og debat.

12.00 Frokost (sandwiches)

12.45 Mads Bødker: Nettets genkomst? Web2.0 teknologier og nye muligheder i sociale medier.

13.30 Opus Neo v/ Jan Zeuthen

14.10: Pause med kaffe og kage.

14.30: OurHoist v/ Jesper Bindslev

15.10: Connecta v/ Hans Henrik Heming (aflyst)

15.50: Opsamling, spørgsmål og debat

16.15: Afslutning


Sponsorer og udstillere:


Translucent Technologies arbejder målrettet med moderne værktøjer og metoder til videndeling og samarbejde, der kan give en organisation og dens medarbejdere og interessenter en vedkommende og positiv videndelingskultur.

www.translucent.dk


Opus Neo fokuserer på at levere løsninger som tilfører yderligere værdi til IBM's Software produkter og derved muliggøre at kunden får en endnu bedre investering og nytteværdi af sit software. Opus Neo er den eneste IBM Business Partner som er fokuseret på Kollaborative løsninger baseret på Lotus Team Workplace Lotus Instant Messaging and Web Conferencing IBM Workplace.

www.opusneo.dk


Hoist er en virksomhed grundlagt af en række firmaer og kapaciteter, der har arbejdet fokuseret med sociale medieløsninger som blogs, videoblogs og wikis i flere år, bl.a i Novo Nordisk, Copenhagen Business School og IBM & Mandag Morgen (innovationsbloggen.dk).

www.hoistnow.com


Connecta arbejder ud fra en ide om at komplekse udfordringer skal håndteres af skæve processer og multidisciplinære værktøjer og finder vores metoder indenfor design, teknologi og forandringsledelse.

www.connecta.dk


IntraNote producerer og leverer videndelingsværktøjer - intranet, hjemmesider, dokumenthåndtering mm., tilpasset virksomheder af enhver størrelse. Med anvendelse af blogs, wikis, rss, innovatiosrum og projektrum er grænserne for videndeling større end nogensinde før.

www.intranote.dk