Log ind
VidenDanmark > Blog

Blog

okt 08
Videndeling er udfordret – nye veje søges!

I årevis har videndeling været en vigtig driver for de offentlige ESDH projekter og er blevet betraget som værdiskabende og nødvendigt i alle typer organisationer. 

Begreber som videndeling, knowledge management eller knowledge sharing er dog aldrig defineret entydigt i ISO-standarder eller lignende og det er måske et problem nu, hvor videndeling er kommet i modvind. Jeg vil nævne tre forskellige ting, der hver sig modvirker traditionel videndeling.

Det første er EU persondataforordning, der lægger der op til en stram styring og kontrol med især følsomme persondata og persondata det det hele taget i et livscyklusperspektiv. Det medfører restriktiv adgang til dokumenter og records efter need-to-know princippet. Forordningen gælder for alle virksomhedens systemer, arkiver, og processer og ikke kun HR og der er efter sigende persondata i 70-90% af datamængden. Det betyder, at langt de fleste i en organisation vil føle, at de har adgang til mindre information end tidligere.

Der er andet, der udfordrer videndeling er industrispionage. De globale virksomheder har for længst taget truslen om industrispionage alvorligt efter flere sager, hvor virksomheders udviklingsdokumentation, tegninger og strategier ufrivilligt er blevet delt med konkurrenter og producenter i Kina og andre lande i Sydøstasien. Velux var tidligere på året meget åbne om deres oplevelse med industrispionage. En anden stor dansk virksomhed, som jeg har kendskab til, har valgt at lukke det kinesiske datterselskab ude af koncernens fælles IT-platforme og systemer, da industrispionage ses som stor risiko. I mange virksomheder er adgang til dokumenter og records efter need-to-know princippet allerede en realitet.

 

Incentive programmer er den sidste ting, der modvirker videndeling og som jeg vil nævne her. I kreative og forskningsprægede miljøer som universiteterne, arkitektvirksomheder, medicinalindustrien og lignende, er der ofte en personlig bonus og andre fordele ved at frembringe unikke og nye produkter og patenter. Det opfordrer ikke til at vidending med kolleger.

I VidenDanmark har videndeling altid været den røde tråd i form af digitalisering, læring, collaboration, netværk, change management og meget andet. Jeg er records manager og har gennem årene haft utallige diskussioner med videndelingsspecialister i VidenDanmark. Jeg har syntes, at det var naivt at tro, at traditionel videndeling var en mulighed og søgt efter en fast definition af begrebet. Nu er videndeling er udfordret som aldrig før og jeg tror, der skal findes nye veje fremover. Ingen vil være bedre til det end VidenDanmark og jeg vil derfor opfordre alle til at give deres bidrag.​


 

--oo0oo--
 

Du kan kommentere bloggen, hvis du er logget ind som medlem.

Problemer med log-in, kontakt videndanmark@videndanmark.dk ​​​


 

sep 11
Digitalisterne samarbejder for at få tingene gjort

De digitale generationer samarbejder for at få tingene gjort.

Digitalisternes forventninger til digitale værktøjer på arbejdspladsen er formet af de apps og services, de kender fra privat-sfæren og deres forventninger til at kunne udføre deres arbejde alle steder fra, ikke bare kontoret. Nu er turen kommet til at se på, hvordan de udfører arbejdet. Og svaret er enkelt: det gør de sammen. 


Digitalisterne samarbejder ikke som vi ​andre

Lad os vende tilbage til vores digitalist-eksemplar, Anja, som vi introducerede i det første indlæg i serien. Anja er arketypen på en digitalist: hun har altid kunnet skabe en forbindelse til hvem hun ønskede via LinkedIn, delt sine filer via Dropbox, postet sine billeder på Instagram og delagtiggjort verden i sine ideer på Facebook, hvor hun har fået øjeblikkelig feedback.
Nu starter Anja på en ny arbejdsplads, hvor de bruger… e-mail. Kun e-mail. Det får ingen likes på Facebook.


Hvis vi skal forsøge at gøre Anja lidt gladere, så installerer vi også en filserver, hvor hun kan gemme sine dokumenter og håbe at andre kan finde dem. Og et klassisk intranet, hvor kun redaktører kan bidrage med indhold. Der er stadig langt til de forventninger Anja og hendes digitalist-venner bringer med sig ind på arbejdspladsen. De er påvirkede af deres "altid online, altid forbundet"-opvækst i en verden de oplever som bundet sammen af digitale social netværk. De er kreative sammen med andre. De udfører arbejdet sammen med andre. De skaber ideer sammen med andre. For de har aldrig været alene. De forventer anerkendelse for deres individuelle værdi og indsats, så husk at anerkende dem på det personlige plan, selvom de skaber sammen med andre.


De foretrækker "real-time" interaktioner. Samarbejde bør ske nu - hvor det sker er underordnet. For dem er virtuelt ikke ringere end ansigt-til-ansigt, det er bare noget andet. Husk på at størstedelen af de interaktioner de har med store dele af deres netværk er virtuelle, og at det for digitalisten oftest er nok. Vores traditionelle værktøjer er sjældent nok "nu", ikke nok "sociale" og slet ikke nok fokuserede på smidigt samarbejde på tværs af organisatoriske skel.


Hierarkiet står for fald

Ingen stiller velsagtens længere spørgsmål ved, at de sociale medier og moderne teknologier vi kender fra vores personlige liv, fundamentalt har ændret vores måde at kommunikere, interagere, dele, fortælle og iscenesætte os selv på. Den mest fremtrædende måde som disse teknologier har gjort dette på, er ved at nedbryde barrierer - mellem geografier, alder, køn, politiske overbevisninger, kultur, m.v. Digitalisterne er vokset op i en tid, hvor hele verden var det mest tilgængelige sted. Og det har præget deres opfattelse i sådan en grad, at de aktivt vil modarbejde siloer, hierarkier og bureaukratier.


Men i årtier har vi bygget hierarkier i vores virksomheder. Og det vil tage digitalisterne forbløffende kort tid at bryde dem ned igen. Engang var chefen en autoritær figur, men ikke længere. Anja forventer at hendes chef er til for at "sætte ting i gang", at "facilitere at tingene sker" - rydde forhindringer af vejen, støtte, yde support, sparre og sikre, at digitalisterne føler sig understøttet i deres måde at arbejde på.


Chefer på alle niveauer bliver mødt med de samme krav om at være til rådighed og tilstede i tid fremfor sted. Digitalisten er vant til adgang til hvem som helst når som helst. Og det gælder også chefen. Så de hierarkiske rapporteringsstrukturer bliver omgået eller helt nedbrudt af disse generationer. Vi kan forsøge at modarbejde det, men vi burde hellere se det som en naturlig bevægelse hen imod en mere smidig form for organisering, hvor det vi altid har snakket om kan blive en realitet: tværorganisatorisk samarbejde i sin reneste form.


Trænet i samarbejde

Digitalisterne er fra skolen trænet til at samarbejde for at løse opgaver. På vores uddannelsesinstitutioner har de individuelle eksamener måtte vige pladsen til fordel for gruppeeksamen, opgaver laves i grupper fremfor af den enkelte studerende alene, og ingen kan kræve at gå igennem sin uddannelse med solo-præstationer.


Digitalisterne kender derfor primært til samarbejdsformen, når det kommer til at løse en opgave. Sammen kan de præstere mere end de kan hver for sig. Og teknologien har forstærket dem i den tilgang hele vejen. Der findes et væld af services online til at dele 

dokumenter, uddelegere opgaver, kommentere på indhold, spørge andre om hjælp og give svar. Vi kender sikkert kun en brøkdel af de muligheder, der findes og der kommer flere til hele tiden.


Så ind på arbejdspladsen kommer Anja og de andre digitalt kyndige med en dybfølt trang til at samarbejde på måder vi ikke har oplevet hos tidligere generationer. Digitalisternes hjerner er ikke programmerede til siloer og hierarkiske strukturer. Men de kan skabe forbindelser mellem domæner, ideer og mennesker langt hurtigere og lettere end tidligere generationer. Og de kan navigere i kompleksitet, og er som en blæksprutte i vandet i det store hav af informationer og data, der strømmer i mod os.


Men har vi ikke altid samarbejdet? Det gør generationerne før digitalisterne vel også? Ja, naturligvis gør de det. Men det handler om måden de forskellige generationer samarbejder på. Mere specifikt handler det om, at for digitalisterne er samarbejde selve måden at arbejde på. Og nej, din traditionelle e-mail-klient er ikke tilstrækkelig til at tilfredsstille digitalistens samarbejdsbehov.
En undersøgelse fra sidste år, viste at 71% af "Millennials" (det vi kalder digitalister) gav udtryk for at de møder udfordringer ved brugen af deres virksomheders samarbejdsværktøjer. I en undersøgelse fra Forbes var det 38% der mente, at forældede samarbejdsformer var en barriere til deres virksomheders evne til innovation.


Hvis vi skal tiltrække og fastholde de digitale talenter, bliver vi nødt til at understøtte digitalisternes arbejdsstile – teknologier, der smidiggør samarbejde, løser opgaven hurtigt og i et miljø hvor deling er normen og siloer sker ved en fejl. Og tro ikke et sekund, at digitalisterne har tænkt sig at vente på at IT-afdelingen stiller disse værktøjer til rådighed. Digitalisten kender de værktøjer, der kan hjælpe dem fra deres personlige liv, og de tøver ikke mange øjeblikke med at anvende et hvilket som helst værktøj de vil, hvis de tror på, at det kan hjælpe dem med at udføre deres arbejde. Dette er nok også en af grundene til at "skygge IT" (hvor IT indkøbes og anvendes af store dele af forretningen uden IT-afdelingens viden og involvering) er et stigende fænomen).


Forandringen er uundgåelig. Men du kan være strategisk og facilitere transformationen ved at implementere værktøjer, der gør det muligt for dine teams at samarbejde frit, kommunikere direkte og dele let og åbent. Eller du kan sende digitalisten en e-mail med virksomhedens politikker og processer og håbe på det bedste. Måske læser de den endda. 



Bloggen er en del af en serie - du kan se mere her

http://www.proactive.dk/blog/digitalisterne-kommer-2/

http://www.proactive.dk/blog/digitalisterne-kommer-3/

http://www.proactive.dk/blog/digitalisterne-kommer-4/

http://www.proactive.dk/blog/digitalisterne-kommer-5/

 

Du kan kommentere bloggen, hvis du er logget ind som medlem.

Problemer med log-in, kontakt videndanmark@videndanmark.dk ​​


 


maj 28
En samtale på vejen

Netværk fungerer bedst, når vi kan mødes, fordi der er mulighed for at tale sammen om idéer, tanker og erfaring. Selvom videndeling kan foregå via rapporter, manualer og artikler, så er ansigt-til-ansigt-mødet det bedste, når viden skal formidles videre.

Af Inger Toft Thiersen

Der kan være langt mellem de gode samtaler. De der samtaler, hvor vi får vendt små og store sten og får ordnet det meste af verdenssituationen, og som giver os indsigt og klarhed. Vi kan, i erkendelse af vores manglende evne til prioritering af disse samtaler, nu vælge at skabe rum til samtalen ved enten at melde os ind i fora som Samtalesaloner.dk eller Folkevandringen.dk.

"Hvis vi vil noget andet, må vi også tale på andre måder"

Folkevandringen løb af staben medio maj, men lad os håbe, der kommer flere "walk & talk"-ture efter sommerferien. For konceptet er godt: Mød op, gå otte kilometer sammen med tre følgesvende. Og tal sammen! Man skal ikke være bange for at gå i stå eller værre; aldrig komme i gang. Man hjælpes på vej. Der er et samtaletema, og der uddeles "talestave", hvor der står et spørgsmål, og der gives tid til både svar og til refleksion. To kilometer i tavshed – sammen. Hvor ofte får man lov til det? Hvor ofte får man lov til at tale uforstyrret? Og hvor ofte får man lov til at lytte uforstyrret?

For knapt to år siden havde vi til VidenDanmarks Kick-off møde besøg af Andreas Lloyd fra Samtalesaloner. Her arrangerede han også den igangsatte samtale, der via samtalemenuer og årstemaer dyrkede dét at tale sammen. Ligesom Walk & Talk-konceptet, blev man ledt gennem samtalen. En inspirerende tilgang til hvordan vi kan tale sammen. Initiativtageren bag Folkevandringen Carsten Ohm, ønsker at give deltagerne en naturoplevelse, men også et nyt rum for de samtaler, der kan få mennesker til at flytte sig.


Knowledge Cafe – nu virtuelt

Netværk fungerer bedst, når vi kan mødes. Selvom videndeling kan foregå via rapporter, manualer og artikler, så er ansigt-til-ansigt-mødet det bedste, når viden skal formidles videre, fordi der er mulighed for at tale sammen om idéer, tanker og erfaring. Men geografien – selv i et lille land som Danmark – kan gøre disse møder umulige. Heldigvis kan teknologien hjælpe os nu. David Gurteen, som i mange år har gennemført Knowledge Cafés – også i VidenDanmark – har nu fået en virtuel lillebror. Det virtuelle møderum Zoom giver mulighed for at mødes – selv når vi ikke bevæger os uden for døren. Op til 30 (50) personer kan mødes i dette digitale møderum, og alt det kræver er internetadgang og en facilitator, der inviterer. Uanset om du sidder ved pc'en, i sofaen med tabletten eller er på farten med din smartphone, kan du nu mødes med dit netværk. Via et fliseinddelt skærmbillede med alle mødedeltagerne er vi alle til stede.

Den gode samtale

Uanset om samtalen foregår via video, på gåturen i København, i samtalecaféen eller når vi mødes i netværksgrupper i VidenDanmark, så kan vi se hinanden. Og styrken i samtalen ligger i afkodning at de mennesker, vi samtaler med. 

Den gode samtale er ofte også samtalen, hvor vi bliver klogere. Netværksmøder er til for det samme. Vi behøver dog ikke at snøre vandrestøvlerne eller uddele talestave. Men vi tillader os at facilitere og styre møderne, så der er både tid og plads til at fortælle og til at lytte. Og vi er ikke fremmede over for hinanden. Det giver et trygt rum, og med vores forskellige grupper, har vi sørget for et interessefællesskab. Men den ene slags samtale udelukker ikke den anden. Og næste gang der er et "Walk & Talk "-arrangement, vil jeg hoppe i de slidte støvler, gribe en talestav og få kombineret den gode samtale med en naturoplevelse.

 

Links

folkevandringen.dk

samtalesaloner.dk

Zoom meeting


--oo0oo--


 

Du kan kommentere bloggen, hvis du er logget ind som medlem.

Problemer med log-in, kontakt videndanmark@videndanmark.dk ​​​


 



maj 08
Opmærksomhed skal skabes og gives

Kun dem, der kan skabe den rette og ikke mindst største opmærksomhed, får de anerkendende og økonomiske livgivende klik, som alle ønsker. Men det sikre kriterium ​for, at opmærksomheden er til stede, er dialog - når man mødes.

Af Inger Toft Thiersen

Er vi opmærksomme, når vi er tilstede? Eller er vi tilstede, fordi nogen har gjort os opmærksomme?

"Undskyld, må jeg forstyrre lidt? Jeg vil gerne have din opmærksomhed et øjeblik". En høfligt og korrekt tilgang til, hvordan man kan fange et medmenneskes opmærksomhed. Med sikkerhed også en måde, man aldrig vil får opmærksomhed på i et samfund, der til overflod bombarderes med selviscenesatte kendis-politikere, mediefolk og andet godtfolk.

In​​formation og nyheder

For informationerne og nyheder flyver om ørerne på os, og vi har ofte svært ved at skelne mellem sandheder og løgne. Det mest veldokumenterede faktum kan forsvinde i strømmen af hele og halve sandheder. Hele Verden vil have vores opmærksomhed og vi vil gerne give Verden opmærksomhed.

Ifølge filosoffen Mads Vestergaard (KU), vil mængden af nyheder og informationer – sande såvel som falske – medføre, at kun dem, der kan skabe den rette og ikke mindst største opmærksomhed, får de anerkendende og økonomiske livgivende klik, som alle ønsker. Et problem for demokratiet, et problem for videnskaben og et problem for sandheden.


 

Hvem vil have opmærksomhed?

De fleste vil nok tro, at det alene er den opmærksomhedssøgende – sælgeren, politikeren, medieguruen eller forskeren, der optrapper dette behov for mere neon, mere flash og flere klik. Og de har også en stor del af æren for den opmærksomhedslarm, der findes. Men når man har fået andres opmærksomhed, så er det lige så vigtigt, at man er opmærksom på dem, der giver en både tid og klik. Opmærksomheden går to veje. Derfor er netværksgrupper, hvor der udveksles viden og erfaring så givtige. For her skal giver og modtager se hinanden i øjnene. Modsat videndeling på nettet eller via andre medier og platforme, så har tilstedeværelsen i det samme mødelokale den påvirkning på os, at vi alle er opmærksomme.

Når vi deler vores viden, har vi som modtagere af viden vores opmærksomhed rettet mod den eller de personer eller organisationer, der deler ud af deres viden. Vi vælger at stole på dem, der videndeler med os. Men den, der uddeler af sin viden, må også stole på, at modtagerne af hendes erfaring og knowhow evner at forholde sig til denne viden. Og bedst; at man tager en dialog om emnet, så der kan komme yderligere viden og erfaring til.

Netværksmøder er – når de kører bedst – fantastisk givtige fora, hvor win-win-mentalitet kommer før opmærksomhedsbehovet. Vi er ikke blot tilstede. Vi er i dialog. Og vores opmærksomhed er rettet mod både det at få og at give viden.

 

 

--oo0oo--


 

Du kan kommentere bloggen, hvis du er logget ind som medlem.

Problemer med log-in, kontakt videndanmark@videndanmark.dk ​​​


 

 


 

mar 02
Tilpas Live-webinaret til On-demand-webinaret
Et webinar er ofte live, men hvis det gemmes til en offline version, skal der skæres godt i indholdet og tilføjes andre virkemidler. - Line Holst Jensen giver gode råd, og du er velkommen i netværksgruppen om "Motivation og transfer - fra læring til praksis".​​

 

De fleste webinarer afholdes første gang ”live”. Her er deltagerne med "virtuelt synkront", dvs. samtidig med, at webinarets indlægsholder(e) er ”på”. Nogle gange er de ydermere deltagere fysisk til stede i lokalet, hvor indlægsholderen er.

 

Efter, at webinaret har været afholdt ”live” vælger nogle webinar-udbydere at lægge en On demand-version af webinaret op i en video-version, så andre kan se/høre det, når de har tid.

 

Ofte er On demand-webinaret slet og ret en optagelse af Live webinaret. Det er en dårlig ide, med mindre underholdningsværdien af webinaret er så stor, at tilskueren kan se det som en god film.

 

Det er sjældent tilfældet.

Sådan transformerer du et Live-webinar til et On demand-webinar

I On demand-udgaven skal webinaret være inspirerende og give mening for den tilskuer, som sidder alene bag skærmen uden interaktion med indlægsholderen. Derfor skal webinaret optimeres eller udvikles specielt dertil.

 

Det kan du gøre fx ved at klippe udvalgte dele af Live-webinaret sammen til korte afsnit, som får overskrifter og et overskueligt kort flow, som tilskueren kan se og følge med i undervejs, ift. hvor langt hun/han er kommet.

 

Hvis du gerne vil aktivere deltagerne undervejs, kan du fx give dem pauser til at tage noter, svare på korte spørgsmål eller lignende. Husk her at tilpasse fx spørgsmålene til individuel asynkron refleksion, da deltagerne jo ikke har en indlægsholder at interagere med.

 

Du kan evt også peppe webinaret op med effekter som fx korte lydindtryk osv.

 

Artiklen er også offentliggjort på AZENA.dk


 

Du kan kommentere bloggen, hvis du er logget ind som medlem.

Problemer med log-in, kontakt videndanmark@videndanmark.dk

feb 02
Digitalisterne kommer! Samarbejdsgeneration betyder nye tider for den digitale arbejdsplads

​​​De digitale generationer udgør nu ca. 1/2 af arbejdsstyrken

​​​

De digitale generationer (født siden 1981) udgør nu ca. halvdelen af arbejdsstyrken og inden for de næste 10 år vil tre ud af 4 på din arbejdsplads være fra netop disse generationer. Men hvad betyder deres entré på arbejdspladsen, og hvordan skal du forme den digitale arbejdsplads for at høste det potentiale, de udgør?

Der er ingen tvivl om, at de digitale generationers entre på arbejdsmarkedet vil tvinge os til at foretage mange ændringer i vores ledelsesstil, organisering og teknologier. Vi skal eksempelvis ikke forvente, at de traditionelle organisatoriske hierarkier får lov til at bestå, at vi kan have den samme opfattelse af "1-1 møder", eller at vores kultur vil være uforandret. Men en af de mest fundamentale forandringer vi må foretage nu snarere end i morgen, handler om de teknologier vi introducerer for at understøtte de digitale generationers unikke arbejdsformer.

I de kommende blog-indlæg i vores serie "Digitalisterne kommer" vil vi fokusere på de forandringer disse digitale generationer vil medføre, som vedrører vores teknologier.

Hvem er de digitale generationer?

De digitale generationer er de personer, der er født siden 1981. Personer der aldrig rigtig har kendt en verden uden internettet, uden Facebook eller uden Google. De er de generationer, der praktisk talt er vokset op med alverdens information i deres hænder, hele deres netværk i lommen og med adgang til det hele med et enkelt "swipe" med fingeren. Og det har stor betydning for deres forventninger til, hvordan den moderne arbejdsplads er indrettet, især digitalt. 

Digitale generationers tisdlinje 

Du har sandsynligvis hørt disse generationer omtalt som "individualister", "egocentrerede", "narcissistiske" eller måske lige frem som "Generation Mig": Generationer af unge mennesker, der aldrig har bekymret sig om andet end dem selv. Men faktisk kunne intet være længere fra sandheden, for disse generationer har aldrig været "alene".

Lige siden deres fødsel og barndom har de været forbundet med al tilgængelig information og alle mennesker de kender eller gerne vil kende. Alt hvad de har skullet, har de kunnet gøre sammen med andre ved hjælp af teknologien. Hvis der var noget de ikke vidste, har de kunnet søge viden med det samme. Hvis der var noget de ikke selv kunne, har de aldrig holdt sig tilbage med at spørge ud i det åbne rum. Var der nogen de ikke kendte, har de kunnet forbinde sig med dem øjeblikkeligt. Mange af deres nære venner kan være personer, de aldrig har mødt. Og for dem gør det ingen forskel, forholdet er lige så virkeligt for dem. "Online" har altid været udgangspunktet for dem. "Offline" er ikke et valg, det er et uheld.

Så i stedet for mig-mig-mig-generationen er det mere retvisende at kalde dem for "samarbejdsgenerationen", "Netværksgenerationen" eller "den forbundne generation". For nemheds skyld kan vi samlet kalde dem for digitalister.

Vi kan ikke ignorere digitalisterne - de repræsenterer et "digitalt talent", som kan være en afgørende styrke, nu og i fremtiden, for din virksomheds succes. Ifølge en undersøgelse fra World Economic Forum kæmper 72% af adspurgte CEOs med at finde og tiltrække de rette digitale talenter. At kunne appellere og fastholde disse generationer og deres digitale kompetencer kan meget vel udgøre en konkurrencemæssig fordel.

Hvordan vil digitalisterne forandre vores arbejdspladser?

For at forstå lidt mere om, hvordan digitalisterne vil forandre det bestående, så lad os kigge lidt på det, de kender fra deres personlige liv.

Den gennemsnitlige smartphone-ejer bruger i gennemsnit 27 apps. Og de kan skiftes ud når som helst, hvis de ikke lever op til forventningerne (et sted mellem 25 - 30% af disse apps lever mindre end en dag på telefonen). Disse generationer er altså vant til at bruge mange forskellige "værktøjer", hver af dem skræddersyet til ét specifikt formål. De kan navigere og skifte imellem dem efter behov, men er også klar til at give slip på et værktøj, hvis det ikke lever op til forventningerne eller noget bedre bliver introduceret.

Digitalisterne er også vant til, at alle de apps de bruger jævnligt, bliver opdateret og forandrer sig. Der kommer nye funktioner til, nogle ændres og andre forsvinder. Og deres tolerance overfor konstante forandringer er høj - faktisk forventer de, at der løbende er en udvikling i de værktøjer de anvender. Mange af de services, de gør brug af, er også Cloud-baserede, hvilket betyder konstante tilpasninger og forandringer, som løbende gør deres oplevelse bedre. Og hvis de ikke gør det, så giver digitalisterne deres mening til kende eller - hvis de ikke føler sig hørt - forlader de uden tøven en given platform eller service og finder et alternativ. Det handler hele tiden om at finde det, der bedst stiller digitalisten i stand til at forbinde sig med andre, samarbejde med andre og kunne dele sit indhold, sine tanker, ideer, spørgsmål og svar med andre. Flytter de andre digitale navigatorer sig til en anden platform, flytter digitalisten med. Hvis man kan være den, der flytter først og trække andre med, så er det blot en stjerne på skulderen.

Det handler om, at tingene konstant skal udvikle sig og om hele tiden at være med, hvor den udvikling sker. At kunne forbinde sig med andre, at kunne dele og få øjeblikkelig feedback på indhold, ideer, holdninger og tanker, det er digital valuta i de digitale generationers bank.

Der er meget, vi skal forstå om digitalisternes helt unikke måder at tilgå arbejde på, for at vi kan indrette vores digitale arbejdsplads. Først og fremmest skal vi forstå, hvordan de vil forandre den måde vi traditionelt har anvendt teknologier til at understøtte vores daglige arbejde. Specifikt ser vi 5 forandringer, der er vigtige at forstå og forholde sig til:

  • Forandring 1: Digitalisterne skelner ikke mellem det personlige og arbejdet - heller ikke når det kommer til værktøjer
  • Forandring 2: Digitalisterne arbejder alle steder fra, men ikke fra 9 til 17
  • Forandring 3: Digitalisterne samarbejder for at få tingene gjort
  • Forandring 4: Digitalisterne kræver, at du er tilstede – i tid, men ikke rum 
  • Forandring 5: Digitalisterne tror på, at arbejde skal være sjovt

Disse forandringer vil du kunne læse mere om i de kommende blogindlæg i vores serie om "digitalisterne". Vi står midt på en brudlinje mellem digitalisterne og alle de foregående generationer. Der er fundamentale forskelle i deres tilgange til arbejdets udførelse, anvendelse af teknologi, motivation, m.v. Derfor bringer vi som afslutning på serien et indlæg (Opbrud - digitalisterne og "de andre"), om hvad du skal være opmærksom på i forhold til de gnidninger, der kan opstå, når vi forsøger at appellere til og indrette os efter de digitale generationer, alt imens tidligere generationer stadig udgør en massiv del af vores arbejdsstyrke.

 

Bloggen er starten på en serie - du kan se mere her

http://www.proactive.dk/blog/digitalisterne-kommer-2/

http://www.proactive.dk/blog/digitalisterne-kommer-3/

http://www.proactive.dk/blog/digitalisterne-kommer-4/

http://www.proactive.dk/blog/digitalisterne-kommer-5/

 

 

Du kan kommentere bloggen, hvis du er logget ind som medlem.

Problemer med log-in, kontakt videndanmark@videndanmark.dk ​​

jan 09
Efteruddannelse – for sjov og for alvor

At få mere effekt af efteruddannelse kræver ændrede vaner. Artiklen beskriver tre ting, som vil sikre, at det går den rigtige vej og at det er sjovt - både for deltagere og deres arbejdsplads. ​

Af Conny Bauer, ImpactResearch

Forskning viser, at kun 15% af alle deltagere i virksomhedsbetalt efteruddannelse, omsætter deres nye viden til adfærd, der fører til konkrete resultater, som giver værdi for virksomheden. Man kan næsten ikke tro det, men den er god nok.

Noget af forklaringen kan være, at en m​asse efteruddannelse helt bevidst gives som personalepleje. Det er uddannelse, der gives som belønn​​ing, som underholdning, som netværkspleje, lønkompensation, som en overenskomstmæssig ret, og for at tiltrække og fastholde attraktive medarbejdere. Succeskriteriet for den type uddannelsesarrangementer er, at medarbejderne er glade, tilfredse, fortrolige med hinanden og kollegerne, at aftaler er overholdt og at virksomheden kan tiltrække kandidater.

En anden del af forklaringen kan være, at vi i Grundtvigs hjemland synes, det er ok at give en vis portion efteruddannelse som almen dannelse ud fra den antagelse, at kloge medarbejdere er bedre end mindre kloge, måske er de også mere glade og mindre syge. 

I betragtning af, at private og offentlige virksomheder i Danmark bruger tæt på 10 mia. kroner om året på efteruddannelse, er det dog stadig bekymrende, hvis det kun er 15%, som bliver omsat til konkrete resultater. Det er i al fald udtryk for, at der er et stort uudnyttet potentiale.  Så meget mere som de fleste – fra højtuddannede ledere til kortuddannede medarbejdere - finder det langt mere motiverende at deltage i kurser og efteruddannelse, som både udvider deres personlige kvalifikationer og som de kan anvende til at skabe resultater til gavn for deres arbejdsplads.

Efteruddannelse, hvis formål er at bidrage til konkrete mål for virksomheden, er en proces, ikke en begivenhed, og det kræver opmærksomhed, fra beslutning til implementering og evaluering. Det er ikke svært, men der er nogle vaner, som skal ændres, og det kan jo være svært. Følgende tre tiltag vil sikre, at det går den rigtige vej.

Uddannelsens ind​​hold og timing

Uddannelsen skal kobles til virksomhedens mål. Ikke kun af navn. Det vil sige, at indholdet skal understøtte konkrete opgaver i virksomheden, således at uddannelsen – når den bliver anvendt - kan bidrage til f.eks. at øge kvalitet, effektivitet, innovation, kunde-/patienttilfredshed etc. … for blot at nævne et par af de hyppigt nævnte mål. 

Ud over indholdet er timingen vigtig. Det fører kun til værdi, hvis den opgave, der skal løses, ligger kort tid efter uddannelsen. Man glemmer hurtigt det, man ikke bruger. Hvornår skal man f.eks. gå på kursus i projektledelse? Det skal man, når man netop skal deltage i et projekt. Hverken hele eller halve år før. Tidspunktet kan betyde forskellen mellem en kursusmappe, der samler støv i reolen ved siden af alle de andre og en masse spildt tid – og deltagere med frisk viden og motivation, som straks kan anvende uddannelsens metoder, spare både tid og penge – og have det sjovt.

Ledelsens invo​lvering

Det er vigtigt, at ledelsen, især deltagernes egne ledere, forstår og accepterer, at en given uddannelse er et middel til at nå organisationens mål. Det er vigtigt, at deltagerens leder bakker op om det og har forventninger til det. Strengt taget er det jo medarbejderen, der bakker lederen op ved at tilegne sig den nye viden - ikke omvendt.

Hvis lederne ikke er med på det, er der i virkeligheden ingen grund til at sende medarbejdere på uddannelse, for det vil ikke have nogen gunstig effekt for virksomheden, og det kan være demotiverende for deltagerne.

Implementering og opfølgning

Det er afgørende, at deltagerne hurtigt får mulighed for at anvende deres nye viden i praksis, at deres ledere giver plads til det og hjælper med til at overkomme evt. forhindringer.

Det er også vigtigt at finde ud af, hvem der anvender uddannelsen og hvem der ikke gør og hvorfor. De der gør det, skal anerkendes/roses/belønnes for det og gerne opfordres til at dele deres erfaringer. Der er også altid nogen, som ikke anvender det. Find ud af, hvorfor de ikke gør det, og sørg for at de får den hjælp de har brug for.

Hvis disse tre ting er indarbejdet, vil effekten af efteruddannelse stige markant. Langt flere vil være i stand til at omsætte deres nye viden til værdi for deres arbejdsplads og for dem selv. Og det er rigtig sjovt.

 

---o0o​--

 

Hvis du vil høre mere om læring, kan du læse om netværksgruppen Motivation og transfer - fra læring til praksis - og du er velkommen til at prøve at deltage.

 

Du kan kommentere bloggen, hvis du er logget ind som medlem.

Problemer med log-in, kontakt videndanmark@videndanmark.dk ​​​


nov 11
Teams - One App to rule them all


​Den 2/11 åbnede Microsoft op for, at Office 365 kunder kunne afprøve den nye Collaboration og Chat Applikation(App) 'Office 365 Teams'. Der har været en del focus på chat-delen, som mange ser som et forsøg fra Microsoft på at matche den populære tjeneste "Slack". Men perspektiverne og ​​mulighederne med Teams rækker langt videre end emojis, giphyer og etiketter.

 

For mange skift mellem apps påvirker produktiviteten 

Udover mulighederne for at give brugerne en nem og moderne måde at kommunikere på med chat, giver Teams mulighed for at brugerne kan anvende deres foretrukne Office 365 services i en og samme app uden at forlade Teams. Det kan lyde lidt bagvendt, når vi tænker på, hvor meget fokus der har været på at stille så mange apps som muligt til rådighed for brugerne, men nye undersøgelser fra bl.a. Forrester viser, at jo mere vi skal skifte apps for at udføre vort arbejde - jo mere går det ud over produktiviteten. Det er egentlig ret indlysende og vel også én af grundene til, at større sygehuse nu forsøger at samle 30 gamle systemer i et system.

 

På den anden side er der helt sikkert stor forskel på, hvilke apps og services vi ønsker at anvende alt afhængigt af vores jobfunktion. Eksempelvis vil en regnskabsmedarbejder givet benytte organisationens økonomisystem en del, hvorimod en salgsmedarbejder mere vil arbejde i CRM systemet. Fælles for dem begge er dog, at de både i deres afdelingsteams, samt både internt og overfor kunder og samarbejdspartnere ofte vil have brug for en række services til at håndtere dokumentdeling, kommunikation, opgavestyring, noter, møder m.m. og her kommer Teams ind i billedet og giver mulighed for at mixe den rette cocktail af services og data.

 

Eksempel fra hverdagen 

Lad mig give et tænkt eksempel fra min egen virksomhed ProActive, hvor jeg bl.a. anvender følgende applikationer: Outlook til Mail og kalender, SharePoint til dokument- og projektstyring, CRM til kundeopfølgning, Timelog til tidsregistrering, OneDrive til personlige filer, OneNote til noter og mødereferater, Skype & Yammer til Chat + Word, PowerPoint og lidt Power BI.  Herudover trækker jeg på en mængde informationer fra diverse kilder i et forgæves forsøg på at holde mig opdateret inden for mine interesseområder.

 

Ovenstående services er hver for sig fremragende og vores overordnede kommunikation og videndeling er smukt samlet i vores SharePointbaserede Intraactive , men jeg må indrømme, at der kan blive en del hoppen rundt imellem apps og services, når jeg skal følge op på kunder, projekter og de interne teams, jeg er med i.

 

Groups og Teams samler mine applikationer og data 

Første skridt til at gøre både min og vor IT-afdelings hverdag nemmere, kom med Microsoft Groups sidste år, hvor jeg med oprettelsen af en gruppe nu kan få alle de nødvendige værktøjer til rådighed for et projekt og med connectorer koble informationer ind fra andre relevante kilder. Selvom værktøjerne  kunne ses og tilgås fra f.eks. Outlook 2016 eller Outlook Webaccess, måtte jeg dog stadig skifte applikation eller åbne en ny fane i min browser for at kunne navigere rundt.  Se eksempel herunder.

 

Groups.png 

Andet skridt kom efter Ignite i september, hvor Microsoft koblede SharePoint og Groups endnu bedre sammen og gjorde det muligt at tilrette vore projekter til teamets formål, ligesom der blevet åbnet for at give eksterne adgang til "gruppen" og en række administrative muligheder blev udvidet.

 

Tredje - og vel nok den mest afgørende landvinding for min produktivitet - kom med Teams - som i realiteten bygger videre på Groups, men giver mig én applikation, hvor jeg kan samle og benytte alle relevante værktøjer og data, uden at forlade applikationen - tilmed er applikationen fra dag 1 tilgængelig på alle mine enheder. Jeg kan starte og benytte Skype direkte uden at forlade Teams og det samme gælder for alle de andre apps, såsom Word, Planner m.fl., som jeg har nævnt ovenfor.

 

Teams2.png 

Hvis der er tale om en større kunde eller et projekt, kan jeg også bygge mere på Teams ved hjælp af kanaler, der f.eks. kan benyttes specifikt til salg, økonomi, HR eller lignende og trække på data fra eksterne kilder. Jeg kan tilmed automatisere mit arbejde yderligere ved at benytte de nye Flow services til Office 365.

 

Jeg kunne godt have ønsket, at Microsoft havde kaldt Teams for Groups, da der er flere, der løbende har efterspurgt en "Group" app i Office 365, men det skal nu nok lykkes at forklare sammenhængen og der er ikke tvivl om, at der er mange muligheder for at styrke arbejdsglæde og produktivitet med Teams.

 

Vi har fulgt udviklingen tæt og deltaget i et testforløb forud for lanceringen den 2/11. Kontakt mig gerne og få mere at vide, herunder hvordan I kan håndtere Governance, integrationer og automatisere den løbende administration. Bemærk dog, at Microsoft Teams først forventes at gå ud af Preview primo 2017. Vi vender også Teams på næste netværksmøde onsdag den 16/11.

 

Nyttige links 

For de nysgerrige er der også megen god info at hente her :

​Du kan kommentere bloggen, hvis du er logget ind som medlem.

Problemer med log-in, kontakt videndanmark@videndanmark.dk ​​

nov 06
Kunstig inte​​lligens udfordrer advokatbranchen

Inger Toft Thiersen.  Kunstig inte​​lligens udfordrer advokatbranchen​​Kunstig Intelligens får stigende betydning for advokatbranchen, som ventes at være kraftigt forandret om blot 5 år. Men i hvilken retning går udviklingen?

 

Robotter kan overtage arbejdsfunktioner på en lang række områder, og advokatbranchen er bestemt ingen undtagelse. Senest har den digitale advokat Ross imponeret branchen med sin evne til, på få sekunder at kunne besvare spørgsmål, det ville have taget en almindelig advokat flere dages research at besvare. Og Ross kommer ikke blot op med stikord, men med formulerede sætninger, henvisninger til lovparagraffer og oplysninger om udfaldet af domme i lignende sager.

Effektiviteten skyldes computernes evne til at gennemgå store mængder ustruktureret data på kort tid. Eksempelvis kan supercomputeren Watson, som Ross bygger på, udlede fakta og konklusioner fra over 800 millioner tekstdokumenter i sekundet, hvilket er en klar fordel, når man arbejder med eksempelvis lovtekster, juridiske vejledninger og domme. Og når der kommer ny viden, uploades denne blot i Watsons lager, så Watson kan tage højde for den efterfølgende.

Hos advokatfirmaet Denton forventer man, at man allerede om få år vil kunne erstatte 4 fuldmægtiges arbejde i en uge, blot med få klik. Men vil dette betyde, at der bliver færre advokater? Det er der delte meninger om.

I hvilken retni​​ng går udviklingen? 

Én ting er sikker: en række standardopgaver vil let kunne overtages af supercomputere som Watson og Ross. Hos IBM bruges Watson allerede, når der skal opkøbes virksomheder, og materialegennemgangen inden opkøb foretages nu cirka 20 procent hurtigere end før. Det giver en klar indikation af, at man med kunstig intelligens vil kunne løse en lang række opgaver hurtigere og billigere i fremtiden – og advokatfirmaer, som ikke følger med den teknologiske udvikling, vil derfor hurtigt blive halet indenom af konkurrencen.

En hurtig konklusion på udviklingen kunne være, at "vi får brug for færre advokater i fremtiden", men dette er dog langt fra givet. Der foreligger nemlig også den mulighed, at Ross vil udvide markedet for advokatydelser og dermed skabe arbejde til flere. Blandt andet kan den øgede effektivitet sænke omkostningerne og prisen, så flere får råd til advokathjælp, hvilket vil åbne for et kæmpe marked blandt folk, som i dag ikke har råd til en advokat.

Så er kunstig intelligens en trussel for advokatbranchen, eller vil det tværtimod give advokaterne et betydeligt løft og samtidig skabe mere arbejde til flere? Vi kan ikke vide det endnu. 

Men én ting står klart: robotterne vil give plads til nytænkning i en ellers traditionel branche, og arbejdsopgaverne kan som følge blive markant anderledes end dem, vi kender fra branchen i dag.

​ 

Du kan kommentere bloggen, hvis du er logget ind som medlem.

Problemer med log-in, kontakt videndanmark@videndanmark.dk ​​

okt 03
Office 365 - øget behov for "Which tool when" analyser og governance

Der bliver løbende lanceret nye office 365 services eller de eksisterende bliver udvidet med nye funktioner. Hvordan sikrer vi at brugerne anvender de rette værktøjer til deres forskellige arbejdsopgaver ?

Efter en uges Microsoft Ignite Conference, med gennemgang af såvel eksisterende såvel som en række kommende funktioner, er der ikke grund til at tro at behovet for at analysere og matche brugernes behov med Office 365 services er blevet mindre - snarere tværtimod. Når jeg klikker på det lille ikon med de 9 felter i hovedmenuen på Office 365​​, ser jeg nu over 20 forskellige værktøjer der kan hjælpe med alt fra lagring af dokumenter til projektstyring eller social networking.

Det er jo spændende nok, men også en stigende udfordring for ledelese og projektejere at sikre, at brugerne ikke bliver forvirrede og anvender 1 eller flere services forkert.

Dokumentlagring i OneDrive, SharePoint eller..?​

Et godt eksempel på ovenstående problematik er virksomhedens ønske om at aflive gamle personlige fildrev til fordel for mere tidssvarende løsninger med mulighed for bedre versionering, deling og søgning. Flere ser Office 365 og OneDrive for Business som et godt alternativ og håber måske samtidig at få bugt med en uautoriseret brug af private tjenester som Dropbox, Box m.fl.

Men, med adgangen til Office 365 og OneDrive følger også ofte adgang til udvidet søgning i Delve, lagring i SharePoint og videndeling med både eksterne og interne. Hertil kommer, at brugerne også kan få adgang til at tilgå dokumenterne via en vilkårlig browser eller en mobilenhed og nu begynder det for alvor at haste med både vejledning og governance, der er tilpasset virksomhedens forskellige politikker. Samtidig skal det også overvejes om der skal lukkes helt ned for lagring af data på de gamle fildrev, skal data flyttes, skal der være læseadgang, mobiladgang etc.

​Which tool when..

Mapning, sammenligning og rating af værktøjer kan ske i forskellige formater fra simple lister i word til mere avancerede modeller i Excel, men er en god øvelse, der bør gentages løbende i samarbejde med udvalgte brugere.
 

Kig evt. forbi den 10. november kl. 14-17, hvor vi holder møde om emnet - se ​møde i netværksgruppen​

 

Du kan kommentere bloggen, hvis du er logget ind som medlem.

Problemer med log-in, kontakt videndanmark@videndanmark.dk ​​



1 - 10Next

 

  
  
collapse Forfatter:Fulde navn : Christian Duus-Lund  ‎(2)
<a onclick="if(this.href.endsWith('/')) { this.href += this.parentNode.parentNode.parentNode.lastChild.innerText }" href='/Blog/Blogindlæg/'>Digitalisterne samarbejder for at få tingene gjort</a><div>11. september 2017</div>126
<a onclick="if(this.href.endsWith('/')) { this.href += this.parentNode.parentNode.parentNode.lastChild.innerText }" href='/Blog/Blogindlæg/122'>Digitalisterne kommer! Samarbejdsgeneration betyder nye tider for den digitale arbejdsplads</a><div>2. februar 2017</div>122
collapse Forfatter:Fulde navn : Conny Bauer ‎(1)
<a onclick="if(this.href.endsWith('/')) { this.href += this.parentNode.parentNode.parentNode.lastChild.innerText }" href='/Blog/Blogindlæg/121'>Efteruddannelse – for sjov og for alvor</a><div>9. januar 2017</div>121
collapse Forfatter:Fulde navn : Inger Toft Thiersen ‎(2)
<a onclick="if(this.href.endsWith('/')) { this.href += this.parentNode.parentNode.parentNode.lastChild.innerText }" href='/Blog/Blogindlæg/'>En samtale på vejen</a><div>28. maj 2017</div>125
<a onclick="if(this.href.endsWith('/')) { this.href += this.parentNode.parentNode.parentNode.lastChild.innerText }" href='/Blog/Blogindlæg/'>Opmærksomhed skal skabes og gives</a><div>8. maj 2017</div>124
collapse Forfatter:Fulde navn : Line Holst Jensen ‎(1)
<a onclick="if(this.href.endsWith('/')) { this.href += this.parentNode.parentNode.parentNode.lastChild.innerText }" href='/Blog/Blogindlæg/'>Tilpas Live-webinaret til On-demand-webinaret</a><div>2. marts 2017</div>123
collapse Forfatter:Fulde navn : Tine Weirsøe ‎(1)
<a onclick="if(this.href.endsWith('/')) { this.href += this.parentNode.parentNode.parentNode.lastChild.innerText }" href='/Blog/Blogindlæg/'>Videndeling er udfordret – nye veje søges!</a><div>8. oktober 2017</div>128